Vi er blevet opfordret til parkeringskontrol
debat I et læserbrev i sidste uge afviser Erik Graff behovet for parkeringskontrol i Ballerup Kommune og mener, det også vil medføre opstilling af skilte.

Man kan jo spørge sig selv, hvad vi skal med den eksisterende skiltning af parkeringsbegrænsninger, hvis det ikke håndhæves. Skulle man være konsekvent, skulle man vel omvendt fjerne al skiltning?

Administrationen modtager regelmæssigt henvendelser fra borgere, der gør opmærksom på, at regler ikke overholdes til gene for trafikanter generelt. Kommunen kan i dag kun henvise til politiet, som gennem flere år har opfordret kommunen til at påtage sig opgaven.

Dertil kommer, at vi løbende justerer på regler for at sikre fremkommelighed og skabe en mere hensigtsmæssig adfærd i trafikken. Fra Ballerup Bladet kender du sikkert udfordringerne særligt om morgenen ved Måløv Skole. Vi ændrer parkeringsregler på Tempovej og Energivej, hvor mange parkerede biler betyder, at lastbiler har svært ved at manøvrere og ofte må holde på kørebanen når chaufføren skal håndtere varer.

Og måske vil du opleve, at det bliver nemmere at finde en parkeringsplads, når kontrollen fungerer. Det er en erfaring andre har gjort, da kontrol skaber den ønskede cirkulation på især p-pladser i bymidterne.

At det skulle dreje sig om øgede intægter til kommunen kan jeg afvise. Der er balance mellem indtægter og udgifter i den ordning, der lægges op til. Der vil altså ikke være et provenu til Ballerup Kommune.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Vi er blevet opfordret til parkeringskontrol”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Jeps, Tiedemann !

    Og når kommunen bliver opfordret, undersøger man naturligvis om opfordringen er nødvendigt.

    Eller om en henvendelse til politiet om en kontrol ikke ville kunne løse problemet, som, efter indlæggene at dømme, primært drejer sig omkring Østerhøj området.

    Men bifalder kommunens beslutning om at “klappe hesten” tænke sig om og undersøge behovet, før man begynder at smide millioner af skatteydernes penge i grams til udenbys parkeringsfirmaer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *