Politi uge 49
Døgrapporten Her er sidste uges døgnrapport fra Københavns Vestegns Politi

Tricktyveri i opgangen

Torsdag den 4. december klokken 11.30 blev en 77-årig kvinde udsat for tricktyveri i sin opgang på Præstevænget i Ballerup.

Kvinden var på vej hjem og skulle til at låse sig ind i sin lejlighed, da to fremmede kvinder kommer op på siden af hende. Hun beder dem om at gå væk, da de ikke hører til i opgangen.

Den ene kvinder peger på hoveddøren, men den 77-årige siger nej og beder igen de to kvinder om at forlade opgangen, hvilket de gør. Den ene siger ’danke’.

Da de to er væk, opdager den 77-årige, at der er forsvundet penge fra hendes lomme.

De to kvinder beskrives som: østeuropæiske af udseende, cirka 20-25 år gamle, 165 cm høje og spinkle af bygning. Brune i huden og med sort hår. Begge var klædt i mørkt tøj og den ene talte tysk.

 

Tricktyv fulgte efter kvinde

Lørdag den 6. december blev en 83-årig kvinde fra Magleparken offer for en tricktyv.

I bussen på vej hjem fra Ballerup Station faldt hun i snak med en anden kvinde, der blandt andet fortalte, at hun boede lige i nærheden af den 83-årige.

Kvinden står af bussen og går hjem. Efter lidt tid ringer det på hendes dør og udenfor står kvinden fra bussen. Hun har en tier og en tyver i hånden og spørger den 83-årige om hun kan veksle. Det kan hun godt og de to veksler penge, hvorefter kvinden fra bussen går igen.

Lidt senere ringer det igen på døren og kvinden fra bussen stårigen udenfor døren – denne gang med et glas i hånden. Hun spørger om den 83-årige har noget mel.

Da den 83-årige går ud i køkkenet efter mel følger den anden kvinde efter hende. Men da den 83-årige vende sig om for at give hende melet er hun væk – det samme er den 83-åriges pung.

Tricktyven beskrives som: dansk kvinde, mere end 50 år gammel, almindelig af bygning og cirka 160 høj.

 

Tyverier i Ballerup

Der er mange lomme- og tasketyve på spil i disse dage, hvor mange har mange penge på lommen, når de er ude og købe julegaver.

Mandag den 1. december kort før klokken 12 gik det ud over en 70-årig kvinde i Centrumgaden, der fik stjålet sin pung fra sin indkøbstrolley.

Torsdag den 4. december mellem klokken 10 og 10.30 gik det galt igen i en forretning i Centrumgaden. En 72-årig havde ladet sin taske hænge på indkøbsvognen og herfra forsvandt hendes pung.

Fredag den 5. december var det en 75-årig kvinde, som blev bestjålet under en indkøbstur i Ballerup Centret. Mellem klokken 10.50 og 11.40 har en tyv stjålet hendes pung fra skuledertasken, uden hun opdagede noget.

 

Flere indbrud

Der har været flere indbrud i området den seneste uges tid. Mandag den 1. december gik det ud over en villa på Kærlodden i Måløv, hvor der i tidsrummet 06-20.45 er brudt en terrassedør op ved hjælp at et koben.

Tirsdag i tidsrummet 17.30 til 22.30 var der ubudne gæster på Ludvig Holsteins Alle i Ballerup. Tyvene havde brudt havedøren op med et koben.

Fredag var det et hus på Kastebjergvej i Egebjerg, hvor der mellem klokken 08 og 18 blev brudt et kældervindue op, så tyve kunne komme ind.

Søndag var tyve på besøg i et hus på Møllemosen i Måløv, hvor de brød ind i huset via soveværelsesvinduet bag på huset.

 

Hjælp politiet
Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *