Åbent brev til kommunalbestyrelsen
Debat Kære politikere i Ballerup Kommune. I har med budgetaftalen nu fravalgt den folkeskole, I stillede Ballerups forældre, børn og ansatte i udsigt.

Pædagoger og ledere i kommunen har fra begyndelsen hilst folkeskolereformen velkommen.

Det ved I. Og en lokal arbejdstidsaftale blev indgået, så der var et minimum af forberedelsestid for pædagogerne, der med reformen også var tilset en rolle som forandringsagenter for blandt andet de op mod 20 procent unge, der ikke færdiggjorde folkeskolen, så de kunne komme videre med en uddannelse og på sigt klare sig selv.

Aftalen var baseret på et tillidsfuldt samarbejde i respekt for både de pædagogfaglige og lærerfaglige kompetencer, og som parterne mente var mulig at effektuere i folkeskolereformens ånd.

Med det netop vedtagne budget har I imidlertid valgt at skære den folkeskolereform, I forestillede jer, væk. Et velment ønske om at nedsætte forældrebetalingen med 200 kroner i BFO’erne skal nu finansieres ved, at skolepædagogerne som konsekvens sidder tilbage uden tid til forberedelse og samarbejde med lærerne omkring den understøttende undervisning.

Samtidig vil mange i praksis skulle være to forskellige steder på nøjagtigt samme tidspunkt.
I en opstartsfase er det næsten umuligt at forestille sig, hvad tankerækken bag er. Vi må i hvert fald konstatere, at en lokalaftale udfærdiget i respekt, er brudt, og at konsekvensen er, at tæppet rives væk under en skolereform, der i den grad har brug for at få fodfæste.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *