Kommentar til debatten om plejehjemsbeboere på slankekur
Debat Det er da utroligt, at ansvarlige personer på plejehjem i kommunen lader sådan noget ske uden at reagere og ændre - skræmmende!

Er de ligeglade, fordi det jo ikke er dem, det går ud over?

Allerførst skulle personaleansvarlige, som ansætter, på et kursus og lære at ansætte personale til korrekt job. Og alle de kolde personaler, som er på job med pleje af svage mennesker, skal da bare helt fjernes fra jobbet og ud og lave noget helt andet.

Gule ærter medkniv og gaffel. Føj for den lede for en ligegyldighed på jobbet. For totalt fejlplaceret er de da, når de kan gøre sådan noget. Væk med dem fra plejesektoren.

Og det er altså ikke alt, som kan undskyldes med at der mangler penge. Næstekærlighed og omsorg kan gøre meget. Og det ville have klædt Lolan M. Ottesen at fortælle om, at hun lige nu og her havde instrueret om korrekt pleje og tjekket køkkenet, i stedet for det vattede svar med, at vi venter på penge, og vi prøver at tjekke, det bliver bedre senere.

Hvad med dem som ikke plejes eller gives ordentlig mad lige nu. Det er jo der, de svage får kræfter og glæde i hverdagen, når de måske ikke er så mobile mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *