Intet behov for parkeringskontrol
Debat I Ballerup Bladet den 2. december vil Ballerup Kommune, ved Helle Tiedemann, indføre parkeringskontrol i alle kommunens tre bydele.

Det sker under påberåbelse af, at der hersker parkeringskaos mange steder og at mange bilister parkerer ureglementeret.

Som eneste eksempel fremhæves, at der skulle være parkeringskaos ved Netto i Egebjerg Bygade. Det er et postulat grebet helt ud i luften. Der er intet kaos. Der er godt nok kun få parkeringspladser, men ingen bilister parkerer af den grund ureglementeret og generer trafikken ind og ud af kvarteret.

Hvad er så årsagen til at kommunen ønsker parkeringskontrol? For at skabe bedre p-forhold?

Nej – for uanset at man påberåber sig, at det ikke sker for at skaffe kommunen ekstraindtægter, så er det det, der er hensigten.

Der er intet behov for parkeringskontrol, for der er ingen parkeringsproblemer af betydning i kommunen. Det kan langt hovedparten af de lokale bilister skrive under på.
Indførelse af parkeringskontrol kan derfor kun opfattes som en uvenlig handling overfor kommunens beboere.

Det vil også medføre opstilling af skilte, som bilisterne hele tiden skal forholde sig for at undgå »dummebøder«- det ligner noget, man godt kunne kalde chikane.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

4 kommentarer om “Intet behov for parkeringskontrol”

  1. Karsten Kriegel siger:

    Jeg er enig i, at der ikke er det store behov for parkeringskontrol. Jeg oplever ingen problemer, når jeg færdes rundt i kommunen.

    Det virker som om, at kommunen gerne vil chikanere bilisterne. Med forslag om indsnævring af Ballerup Boulevard og nu med parkeringskontrol.

  2. Erland Petersen siger:

    Når jeg læser ErikGraff`s indlæg er min første indskydelse, nå det er en af dem der blæser på parkerings reglerne.
    Påstanden om, der ikke er problemer omkring Netto på Egebjergbygade er så forkert, at det råber højt. Vi der bor I Kvarteret har dagligt besvær med at komme ud til Egebjergvej, grundet ulovligt parkerese biler. Der er blevet gjort et forsøg, med at opsætte granitsøjler, på det stykke vej hvor der er stopforbud, men det har blot haft den effekt, at bilerne nu holder endnu længere mod vejmidten. Jeg har I flere år været beboerrepræsentant for min boligforening I Fællesvirket, vi har I alle disse år kæmpet for, at kommunen vil gøre noget ved problemet, så vi hilser kontrollen velkommen. en af grundene til parkerings restriktionerne er de smalle veje, der skal være plads til rednings køretøjer kan komme frem. Der er iøvrigt en stort set ubenyttet parkeringsplads på bagsiden af Netto, med indkørsel fra Egebjergvej, så der er masser af lovlige pladser, men selvfølgelig, så skal man gå ca. 15 meter.
    Alle de som broker sig over kontrollen kan jo bare parkere lovligt, så får de ingen bøder og viandre kan komme til og fra vores boliger uden problemer.

  3. Asbjørn Næhr siger:

    Troede i første omgang, at det var en fejlplaceret aprilsnar – så´n 8 kommunale md for sent! Men det lader til, at Helle blot ønsker konfrontation med byens bilkørere og forpeste det visuelle rum endnu mere med en skov af parkeringsskilte, betalingsautomater og hvad der ellers kan findes på.
    Og så viser det sig, at Helle bare er ude på at yde bidrag til Ålborg kommune og en slunken Fiinansminister … undskyld statskasse – frem for at byens borgere skal smide penge i kommunekassen – så er topmålet af idioti vist opfyldt!
    Gid der snart blev valg.

  4. Karsten Kriegel siger:

    Som gammel Egebjerg-beboer ved jeg, at der kan være lidt problemer ved Netto. Hvorfor så ikke finde en lokal løsning?

    Ja, desværre er der tre år til, at der er kommunalvalg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *