Vind billetter til Eventyrteatrets julemusical
Julens-Vogtere-copy.jpg
Eventyrteatret har i år kastet sig over julemusicalen ’Julens Vogtere’, som kan ses i december i Glassalen i Tivoli. Foto: Ole Mortensen
Konkurrence Eventyrteatret er traditionen tro på plads i Glassalen i Tivoli i hele december måned. Vi har fået fingrene i en stak billetter til deres julemusical ’Julens Vogtere’, som vi udlodder til læserne af Ballerup Bladet.

Når vintermørket sænker sig over Tivoli og julelysene tændes, er det traditionen tro tid til Eventyrteatrets julemusical i Glassalen.

For femtende år i træk skruer 25 unge teatertalenter op for julestemningen i en times tempofyldt og stærkt underholdende juleeventyr om at bruge sine kræfter rigtigt.

Om forestillingen

Den magtfulde Doktor Extremus har bortført en gruppe unge nisser med helt specielle evner og holder dem skjult i nisseasylet Bjældebo. Her bliver ’klienterne’ dopet med medicin i nisseøllet, så de glemmer alt om deres familier og mister ethvert initiativ.

Doktor Extremus’ skumle plan er at få de unge og umodne supernisser til at aflægge deres nissehuer og bruge deres superkræfter til at bekæmpe Julemanden og afskaffe julen.

Heldigvis bliver planen opsnappet af den invaliderede tidligere juleforkæmper, Professor X-Madsen, som får kontakt til de unge nisser ved hjælp af sine genvundne telepatiske talenter.

Fra sin kørestol kæmper den desillusionerede veteran en brav kamp for at genoptræne de slumrende supernisser og rekruttere dem til en genskabelse af Julemandens legendariske task force, Julens Vogtere.

Men kan den nedslidte veteran få de unge, umodne supernisser til at bruge deres kræfter rigtigt og kæmpe for det ædleste af alle nisseformål: at bevare vores allesammens dejlige jul?

Vind billetter

Ballerup Bladet har fået 12 billetter til Julens Vogtere og vil derfor gerne sende tre lokale familier en tur i Tivoli.

Vi udlodder tre gange fire billetter til Eventyrteatrets julemusical i Glassalen – og billetterne giver desuden gratis adgang til Tivoli, der er pyntet op til jul.

Vinderne kan frit vælge mellem de fire forestillinger lørdag den 27. december klokken 12 eller søndag den 28. december klokken 12, 14 eller 16.

For at deltage i konkurrencen skal du svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Hvad er titlen på Eventyrteatrets julemusical i år?

Send dit svar samt navn og adresse på mail til vind@ballerupbladet.dk senest mandag den 15. december klokken 9. Vinderne får direkte besked.

 


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">