Musical vender op og ned på Egebjergskolen
Egebjergskolen-musical-copy.jpg
10.x er på overlevelsestur i de norske fjelde, her opdager de, at de har taget hverdagens luksus for givet.
Overlevelsestur Eleverne på Egebjergskolens musicalhold er i øjeblikket ved at lave den årlige forestilling. Temaet for denne er ’Hvad styrer dit liv?’ og den har fået titlen ’Op og Ned’.

Musicalen handler om, at eleverne i 10.x får vendt deres liv op og ned, da de pludselig befinder sig midt i de norske fjelde – uden internet og en total mangel på stikkontakter.

Hvad gør man når walkie-talkien er blevet glemt, kortet vasket til ugenkendelighed af den silende regn og oppakningen udelukkende består af cola, chips og røde pølser?

Det er den skræmmende virkelighed 10. x pludselig står overfor, da de bliver sendt på en ”hyggelig” overlevelsestur for at lære hinanden at kende.

Hurtigt opdager eleverne, at de har taget hverdagens bekvemmeligheder og luksus for givet. Og da trangen til en normal hverdag med Facebook og computer melder sig, bryder helvede løs.

Man kan se forestillingen torsdag den 14. november klokken 18 og 20 samt fredag den 15. november klokken 16 og 18.

Billetter købes i Egebjergskolens kantine, Egebjergvang 80, fra den 22. oktober i tidsrummene 9.30-9.50 og 11.35-12. Eller bestilles på telefon 20 46 20 88.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *