Flot resultat til lokal Ironman
Triatlon Efter mange måneders hård og struktureret træning skulle det vise sig, om Cefat Taslicukur fra Svømmeklubben Tritons Tri-afdeling endnu en gang kunne lave ny personlig rekord på Ironman distancen.

Sidste år kom han i mål i tiden 09:50:00 – 10 minutter under de magiske 10 timer, som for mange triatleter er et drømmemål. Cefat Taslicukur gjorde det endda som debutant på Ironman distancen, som består af 3,8 km svømning i havet, 180 km cykling og afsluttes med 42,2 km løb.

Forventningerne var store, da han om morgenen hoppede i vandet på Amager med en lang dag foran sig. Men med en svømmetid på 01:04:30 – en cykeltid på 04:58:43 og en fantastisk afsluttende maratontid på 03:13:07 kom han i mål på sluttid 09:25:11.

Det gav Cefat Taslicukur en meget flot 17. plads ud af 335 i aldersgruppen mænd 35-39 år og en samlet plads hos mændene som nummer 102 ud af 1831 deltagere.

Med Cefat Taslicukurs flotte forbedring på næsten 25 minutter er forventningerne til næste års Ironman Copenhagen ikke blevet mindre.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *