Liget af Karin Barfod er fundet
Politi Fredag aften fandt politiet liget af en kvinde i industriområdet Værebro nær Ølstykke. Kvinden er nu identificeret som den efterlyste Karin Barfod fra Ballerup.

Den døde kvinde, som politiet fandt fredag aften nær Ølstykke, er den efterlyste Karin Barfod fra Ballerup .

45-årige Karin Barfod fra Ballerup blev efterlyst i offentligheden af Københavns Vestegns Politi torsdag aften efter at være forsvundet under mistænkelige omstændigheder.

Hun blev fundet fredag aften i industriområdet Værebro nær Ølstykke. Obduktionen har vist, at hun er dræbt ved kvælning.

De pårørende er underrettet.

Efterlyser vidner

Fredag formiddag blev en 44-årig mand fra Roskilde varetægtsfængslet i fire uger ved Glostrup Ret.

Politiet sigter ham for at have dræbt Karin Barfod.

Politiet mener, at drabet er sket på en opbevaringsplads for campingvogne på Koldekildevej nær Veddelev nord for Roskilde.

Politiet efterlyser derfor vidner, som i tidsrummet fra tirsdag den 22. oktober omkring klokken 19 og frem til onsdag aften, har bemærket personer komme og gå fra stedet.

Fordi drabet er sket nær Roskilde, overgår den videre efterforskning helt til Midt- og Vestsjællands Politi.

– Vi har hele tiden haft et tæt samarbejde med vores kolleger i Midt- og Vestsjællands Politi, som nu efterforsker sagen færdig, siger efterforskningsleder Charlotte Skovby, Københavns Vestegns Politi.

Henvendelse døgnet rundt til Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 46 35 14 48.

LÆS OGSÅ: ‘Efterlysning: hvor er Karin?’


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *