Få styr på skolereformen!
Debat Til Christine Antorini

Nu er det offentligt kendt, at lærerne er stressede, de når ikke at få forberedt sig ordentligt til undervisningen, de har ikke tid til at give feedback på de opgaver de har rettet (kan skoleeleverne bruge det til noget?), deres forberedelsestid er inddraget til vikartimer, pauser til møder og gårdvagt, hvis de altså ikke lige skal nå at sende et månedsbrev, stå i kø ved kopimaskinen eller noget andet som brandslukker. De skal sågar også selv finde ud af hvem der er hovedlærer i de forskellige klasser.

Egedal Kommune har desværre opbrugt deres kvote til vikarer, så hvis børnene skal undervises af en lærer, er det som udgangspunkt, en lærer, om de har noget kendskab til faget er ikke vigtigt længere, for der er nu så mange langtidssyge lærere, så det ikke er muligt at dække alle vikartimerne.

Og lærerne, de har fået mundkurv på, så det er ikke engang muligt at have dialog med nogle af dem. Og hvis de ikke havde det, så skulle man også først øve sig i lassokast eller lignende, for at kunne nå at indfange dem.

Og det er absolut ingen kritik til de lærere der stadigvæk er på skolerne, tværtimod. Pas på jer selv, så i ikke bliver den næste…

Hvem er de næste! Mon ikke det er skolelederen. Det er et kæmpe stykke arbejde, der skal gøres ved alle de sygesamtaler, information til forældrene, samtaler med kontaktforældrene, det er jo dem vi hiver fat i nu.

Kan vi undgå, at vores børn også bliver stressede? Den tryghed de burde have i deres hverdag på skolen, ser ikke særlig stabil ud. Hvem mon skal min være lærer i dag – hvilken matematik form skal jeg nu lære.

Hvor bliver alt det sjove af? Mere idræt, samarbejde og lærerige lege med pædagogerne.Nu er det pædagoger som har en stor del af OPV timerne, om de kan stave eller ej. Heller ingen kritik til dem, de har også fået presset noget ned over hovedet som størstedelen ikke har nogen form for interesse i.

Hvor mange børn og voksne medvirker mon i denne ”test” af en skolereform, der ikke virker?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *