Boligselskaberne bestemmer over boligerne
Debat I forrige nummer af Ballerup Bladet spørger Søren Christiansen fra Baldersbo om, hvem der egentlig bestemmer over udlejningen af almene boliger.

Det gør boligselskaberne selvfølgelig som udgangspunkt, og så er der en vis andel – typisk 25 procent, som kommunen har anvisningsret til.

Søren Christiansen henviser med sit spørgsmål selvfølgelig til den beslutning, som er truffet af Kommunalbestyrelsen, og som går på, at vi dels ønsker at indføre den såkaldt fleksible anvisning og dels, at der er et ønske om, at kommunen skal kunne anvise en større andel af de almene boliger.

I Venstre er vi varmt tilhængere af den fleksible anvisning, men vi mener, at den skal ske i samarbejde med og administreres af boligselskaberne – ikke af kommunen. Derfor er vi ikke tilhængere af, at kommunen skal kunne anvise en større andel af boligerne. Når vi alligevel stemte for den samlede indstilling skyldes det, at det helt er op til boligselskaberne at afgøre, om de ønsker at give kommunen råderet over en større andel af boligerne.

Det håber vi ikke, at de vil, da vi mener, at det skal kunne betale sig at blive opskrevet til en bolig i boligselskaberne, og at det skal være de borgere, som har gjort det, der som udgangspunkt skal have fortrinsret til de almene boliger, dog gerne i et vist omfang via fleksibel udlejning.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Boligselskaberne bestemmer over boligerne”

  1. Alice R. Thulesen siger:

    Jeg forstår ikke den polemik om hvem der skal have boligudlejningerne, efter min mening skal det være Bolig Selskaberne og kommunen højst 25 %. Ellers er der ingen mening i udlejningerne, Kommunen aner jo ikke hvem de sætter ind i de nogenlunde billige boliger, og måske derfor er der store chancer for getho problematikker her i Ballerup. Ser jo ofte når en har fået en lejlighed, bor der 4 5 andre, men ingen aner egentlig hvem den rigtige lejer er af boligen. indtil nu har det været sådan, at højst to familier af anden herkomst end dansker i hver opgang, det er virkelig en god måde for begge parter………

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *