Den bedste tyverialarm er en god nabo
borgermøde_tryg_6.jpg
Overvældende mange havde fundet vej til borgermødet om indbrudsbekæmpelse og nabohjælp. Men de fik også meget med hjem. Foto: Flemming Schiller.
Et borgermøde om tyverisikring og indbrudsforebyggelse var et tilløbsstykke, som kom bag på selv arrangørerne.

Den mørke tid er over os, det varer ikke længe før julen kommer og der er mange højtider og fridage, hvor der ikke er nogen hjemme. Det ved indbrudstyvene udmærket. Og Ballerup er en af de hårdest ramte kommuner i landet når det kommer til indbrud. Derfor er det ikke så mærkeligt, at rigtig mange var mødt op torsdag aften i Trygs hovedkvarter på Klausdalsbrovej, for at høre om indbrudsforebyggelse, tyveribekæmpelse og nabohjælp.

Mødet var arrangeret af TrygFonden og Det Kriminalpræventive Råd samt Ballerup Kommune og både politifolk og en tidligere indbrudstyv var inviteret for at fortælle fup og fakta om indbrud.

De 300 fremmødte kunne høre repræsentanter for politiet fortælle, at der alene i årets første tre kvartaler er begået 106 indbrud i Ballerup Kommune, hvilket er færre end sidste år, men stadig markant flere end i nabokommunen Gladsaxe.

De gode råd

Aftenen skred frem med gode råd fra poiltifolk som lokalpolitichef Lars Lypart og tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen og endelig kom en tidligere indbrudstyv på for at fortælle om, hvad han kigger efter, når der skal brydes ind. Endelig blev de mange tilhørere introduceret til nabohjælp, der er den bedste forebyggelse mod indbrud.

Budskabet fra indbrudstyven var nemlig helt klart. Alarmer og video og den slags hjælper ingenting og afskrækker ikke tyven. En vagtmand kommer måske efter halvanden time, og så er tyven forlængst væk. Men hvis en nabo eller anden person pludselig kommer hen og konfronterer tyven, så forsvinder han i de fleste tilfælde. For det betyder, at man er opdaget.

Det var under alle omstændigheder et givtigt møde, og ifølge de første meldinger fra arrangørerne, meldte i omegnen af 100 personer sig til en form for nabohjælp.

For som det stod skrevet og som man også kunne konkludere oven på aftenens snak. Den bedste tyverialarm er en god nabo.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *