Nu bliver fjernvarmen billigere
Fjernvarme.jpg
Det bliver noget billigere at få fjernvarmen gennem rørene fra Vestforbrænding i det nye år.
Varme At få varmet huset op er en ganske dyr fornøjelse.

Rigtig meget af prisen går nemlig til afgifter og andre gebyrer. Men det kan stadig batte noget, når varmeregningen bliver sat ned. Og det gør den for kunderne hos Vestforbrænding, der blandt andet leverer fjernvarme til boliger i Ballerup Kommune.

Vestforbrænding sætter nemlig sin pris ned i 2015 med over syv procent som følge af de reducerede energiafgifter, som regeringen har indført. Og det kommer nu forbrugerne til gode.

»Varmeregningen i et parcelhus med et gennemsnitligt forbrug af fjernvarme fra Vestforbrænding vil blive cirka 900 kroner lavere. Vestforbrændings bestyrelse har nemlig besluttet, at fjernvarmeprisen skal være konkurrencedygtig i forhold til opvarmning fra naturgas og vores garantipris ligger derfor mindst fem procent under naturgassen,« siger Per Wulff, energichef i Vestforbrænding.

»Derfor er det økonomisk fordelagtigt at skifte til fjernvarme,« påpeger han.
Vestforbrænding leverer fjernvarme til boliger i Ballerup, Furesø, Gladsaxe og Herlev kommuner og sidst i dette år kommer de første nye kunder på Vestforbrændings fjernvarmenet i Lyngby-Taarbæk Kommune.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *