Politikerne glæder sig over ’det vigtigste forlig i Ballerup’
Skolestruktur Næsten alle partier glæder sig over den nye skolestruktur, som de betegner som meget vigtigt og banebrydende. Men Enhedslisten stiller spørgsmålet. Hvorfor?

Søndag aften blev 23 ud af 25 kommunalpolitikere enige om den store og meget omdiskuterede skolestruktur for Ballerup. En struktur, der i korte træk betyder, at man styrker den nære ledelse og ledelsen generelt på skoleområdet.

Man lægger flere skoler i samme skoledistrikt og ansætter en samlet distriktsleder for begge skoler i det pågældende distrikt.

Men samtidig får skolerne også lokale ledere, såkaldte pædagogiske ledere, som skal tage sig af den daglige ’drift’ og være nærværende og klare ledelsen tæt på undervisningen.

Alt  sammen skal sørge for, at lærerne får mere tid til deres primære funktion – at undervise eleverne.

Samtidig lægger man specialområderne, som f.eks autismeklasser og ADHD-børn sammen på forskellige skoler og flytter Orblindeinstituttet til Lundebjergskolen, hvor den bliver en selvstændig enhed sammen med BOK.

Denne plan har fået armene op over hovedet på alle forligspartiernes repræsentanter og det var da også en stor og bred aftale, som A, V, C, O fik på plads. Kun Enhedslisten, der meldte sig tidligt ud sammen med Dansk Folkeparti, endte med ikke at være med i forliget. Og der er ingen tvivl om, at de ser meget forskelligt på den nye struktur.

Glade for bredt forlig

Hos Venstres Kåre Harder Olesen er der glæde over, at næsten alle er med i forliget og at man får vist, at når det kommer til store og vigtige emner, så kan man stå sammen.

»Vi er glade for, at 23 ud af 25 er med i dette forlig. Jeg er især glad for, at vi fik Dansk Folkeparti med, selvom de havde forladt forhandlingerne. Vi bød dem indenfor igen sammen med Socialdemokraterne og Konservative og fik dem overbevist om, at dette var en sag, der var for vigtig til at droppe,« siger Kare Harder Olesen, som har især et punkt, som glæder ham ved den nye struktur.

»Det betyder meget for os, at vi får en bedre ledelse. Et af de tungeste punkter i den nye folkeskolereform er, at der skal være en bedre og mere synlig ledelse tæt på dagligdagen. Og i Ballerup får vi nu en meget nær ledelse, der er tæt på dagligdagen og derfor gerne skulle spare lærerne for at bruge meget tid på den slags spørgsmål og give dem tid til at undervise, så vi får nogle dygtige elever. Det er rigtig godt,« siger Kåre Harder Olesen, som også glæder sig over, at specialskolerne har fået gode vilkår og især, at man har bibeholdt kompetencerne hos Ordblindeinstituttet ved at flytte den og lægge den sammen med BOK, men som sin egen enhed.

Handler om faglighed

Netop den nære ledelse har også vægtet højt hos socialdemokraterne, hvor især udvalgsformand Peter Als har stået for skud i den ophedede debat under hele forløbet.
Handler om faglighed

»Ledelse tæt på, skulle gerne give mere kvalitet og det betyder, at vi nu kan løfte opgaven med den nye skolereform. Det har været et kritikpunkt, at der var for dårlig ledelse på skolerne i Ballerup, og det har vi fået rådet bod på. Det kommer til at give et løft i dagligdagen, også når det kommer til inklusionen, der også er en udfordring. Det handler ikke kun om ressourcer, men også om sparring og faglighed. Det var så vigtig en opgave, at vi måtte have flest muligt med,« siger Peter Als.

Konservatives Martin Jonassen mener, at strukturforliget er noget af det største, som denne gruppe kommunalpolitikere komme til at lave sammen.

»Det er enormt vigtigt, og det er klart noget af det største, som vi kommer til at lave sammen. Det er et godt kompromis, hvor alle har fået noget og hvor alle kan sige, at de har fået sat deres aftryk på aftalen,« siger Martin Jonassen.

Han mener at aftalen er ambitiøs og lægger især vægt på, at der kommer en nær ledelse og en bedre ledelse, fordi det giver lærerne bedre tid til at undervise. Og så finder han det vigtigt, at specialområdet er blevet opprioriteret og at man har bibeholdt de specielle kompetencer, som var samlet i eksempelvis OI og endda udvidet dem til gavn for andre ordblinde.

»Og som en lille sidegevinst så får vi nu fjernet de pavilloner eller barakker om man vil, der har stået på Højagerskolen og Østerhøjskolen. Det er uværdigt og er bestemt ikke en ambitiøs skolestruktur værdig. Vi kan konkludere, at det, der begyndte som en besparelse, endte med at være det modsatte. Vi lukker ikke noget og vi har store ambitioner på skolernes vegne. Det er rigtig flot,« siger Martin Jonassen.

Blev overbevist

For Lone Madsen fra Dansk Folkeparti har forhandlingerne været lidt af en rutsjetur. Først forlod partiet forhandlingerne, men kom så tilbage igen og er nu en del af et forlig, som hun er ganske glad for.

»Det er rigtigt, at vi forlod forhandlingerne til at begynde med. Vi så de mange høringssvar, der var så negative fra alle involverede. Og det havde vi svært ved at stå inde for. Hvis alle var så meget imod, så var det nok ikke det, vi skulle beslutte. Men de andre fik os overbevist om, at det var så vigtigt og at der ville komme så gode ting ud af det, at vi endte med at melde os ind igen,« siger Lone Madsen.

Også hun fremhæver den nære ledselse som et stort skridt fremad for skolerne i Ballerup og så nævner hun bibeholdelsen af OI som en selvsændig enhed.

»Hele sagen om OI betød meget for os. Det var godt nok ikke den sag, de fik os til at forlade forliget i første omgang. Det var bare de generelle negative vibrationer fra alle parter. Men OI har hele tiden været et meget vigtigt punkt for os. Vi måtte ikke slippe de kompetencer og den unikke ånd, som OI havde. Men det endte altså med en god løsning for hele skoleområdet, og det er vi glade for,« siger Lone Madsen.

Tvivler på fremtiden

Det er tydeligt, at de fleste politikere jubler over den fælles indsats. Men der er en, som bestemt ikke jubler. Det er Mette Hedegaard fra Enhedslisten. Partiet meldte sig som nævnt tidligt ud sammen med DF, men har bibeholdt modstanden hele vejen igennem og står derfor udenfor forliget.

»Det store spørgsmål i hele denne sag er. Hvorfor? Hvis man er politikere og gerne vil gøre noget ved noget og alle involverede parter, bortset fra politikerne, er imod. Fagfolk, lærere, forældre siger nej tak. Hvorfor skal vi så alligevel tvinge det ned i halsen på dem. Det forstår jeg ikke. Og derfor har vi været imod,« siger Mette Hedegaard, der stadig undrer sig over, at DF alligevel gik med.

»Jeg ved godt, at alle de andre siger, at nu bliver det verdens bedste folkeskole, men det tvivler jeg stærkt på. Jeg håber det, men jeg tror ikke rigtig på det. Når nu virkeligheden melder sig og det igen er tid til at stramme skruen økonomisk, så har vi spillet en oplagt mulighed hen til den øveste skoleledelse, hvor de uden yderligere sværdslag kan lukke eller rokere rundt på lærerne, som det passer dem. Hvor skal den øverste ledelse sidde og risikerer vi at få en slags hjemmehjælper-lærere der skal halse rundt fra skole til skole fordi de skal dække ind for kolleger? Det frygter jeg,« siger Mette Hedegaard.

Hun undrer sig også over, hvad de nye distriktschefer egentlig skal lave og hvordan man kan få det til at fungere i praksis, når chefen sidder på en anden skole.

Den hemmelige bog

»Det er fint, at man vil have en nær ledelse, det er der brug for, og vi har også fået disse pædagogiske ledere på skolerne. Men den øverste leder. Er det en leder tæt på børnene eller tæt på forvaltningen?,« spørger Mette Hedegaard, der netop frygter at fordi skolerne nu bliver ’afdelinger’ i et distrikt, så kan man lettere lukke og skære til, uden at man behøver at spørge nogen. Det kan ske rent administrativt.

Hun forstår heller ikke hele OI-debatten og løsningen, som hun mener er et direkte knæfald for Dansk Folkeparti.

»Vi havde en velfungerende model. Hvorfor skulle den laves om? Hvis det var for at spare en masse penge, eller hvis man måtte gøre det for at redde alle børn i Ballerup fra døden, så kan jeg forstå det. Men det var ingen af delene. Var det så bare fordi man kunne? Er der sådan en hemmelig bog inde i KL, der dikterer, at nu skal alle kommuner have en ny skolestruktur, oveni en stor skolereform?,« smiler Mette Hedegaard, som lover, at Enhedslisten vil holde tæt øje med skolerne i fremtiden og se efter, om tingene hænger sammen, når Ballerup får ’verdens bedste folkeskole’.

LÆS OGSÅ: Lærerne er utilfredse med skoleforliget

LÆS OGSÅ: OI-elever jubler over ny skolestruktur

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *