Tid til udvikling af Måløv
debat Der har i gennem noget tid været meget debat om planerne for den kommende udvikling af henholdsvis Ballerup og Skovlunde Bymidter.

Debatten har mest drejet sig om de noget urealistiske forslag, der omhandler Banegårdspladsen i Ballerup og indsnævringen af Ballerup Boulevard, som bør afvente Frederikssundsmotorvejens åbning, inden man seriøst overvejer at besværliggøre trafikken til og fra København.

I kommunens budget for 2015 er der imidlertid også afsat penge til at udarbejde en udviklingsplan for Måløv. Planen skal udvikles i samarbejde med bla. borgerne i Måløv. Dette hilser vi velkomment. Der er mange gode og aktive borgere i Måløv, som er meget interesserede i at være med til at udvikle Måløv. Der er flere samarbejdspartnere, f. eks. Måløv Bylaug og Mit Måløv, der kvalificeret kan indgå i udviklingen af planen.

Der er helt sikkert brug for en gennemarbejdet og overordnet plan. Det fortvivlende og ugennemtænkte forløb omkring etableringen af en Lidl opad et boligområde viser nødvendigheden heraf og hvor vigtigt samarbejdet med lokalområdet er. Socialdemokratiet holdt længe fast i dette tvivlsomme projekt, indtil modstanden fra beboerne blev for stor.

Et vigtigt element i den kommende plan bør være udviklingen af boligområdet Hyldhøj. Dette projekt trænger sig på, i takt med at Novo udvider sine aktiviteter i Måløv.

Det er tid til at udvikle Måløv.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *