Hvem bestemmer over boligerne?
debat Kære Lolan. Jeg har med interesse læst dit indlæg, andre indlæg og artikler vedr. den almene boliganvisning.

Noget af det, som slår mig, er, at alle giver udtryk for, at det er sådan det bliver. Det undrer mig sådan set noget, da det ligger udenfor Ballerup kommunes kompetence at ændre på anvisningsreglerne.

Denne kompetence har boligselskaberne helt selv og det ligger selvfølgelig hos de respektive demokratisk valgte bestyrelser m.m. at træffe beslutning herom.

Boligselskabernes direktører har været inviteret til et møde på Ballerup rådhus, hvor borgmester og forvaltning fremlagde kommunens tanker og ønsker.

Det blev der lyttet til med interesse, men det blev også klart fremført, at boligselskaberne ikke kunne tage stilling til kommunens ønsker, før det var drøftet med de respektive demokratiske organer.

Jeg undrer mig derfor lidt over, at man tager det for givet, at de fremtidige anvisningsregler bliver som beskrevet og begynder snakken, beskrivelsen og diskussionen, som om de er en realitet.

Jeg kan sige, at boligselskaberne har lyttet til kommunen og vil drøfte kommunens synspunkter, men at det med sikkerhed bliver, som ønsket, kan ingen udtale sig om.

Under alle omstændigheder har boligselskaberne også velfungerende anvisningssystemer, som jeg vil opfordre alle til at benytte sig af ved en opskrivning. På den måde kan man sikre sig muligheden for en bolig, også når man bliver ældre og får andre behov.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *