Borgerne bliver hørt om Ballerup Boulevard
debat I Ballerup Bladet i sidste uge stiller flere læsere spørgsmål til den planlagte indsnævring af Ballerup Boulevard i Skovlunde.

Indsnævringen af Ballerup Boulevard skal ikke kun binde de to centre i Skovlunde sammen. Indsnævringen skal også være med til at skabe et bedre bymiljø, med en mindre dominerende trafik og mindre trafikstøj. Det vil komme flere til gode – både dem, der allerede i dag bor og færdes i Skovlunde Bymidte, og dem der i fremtiden vil flytte ind i en af de ca. 70-80 nye boliger, der vil blive opført.

Vi er godt klar over, at en indsnævring af Ballerup Boulevard vil nedsætte hastigheden, hvormed man kan komme igennem Skovlunde. Men vi er som skrevet også nødt til at tilgodese netop dem der bor og kommer til at bo i Skovlunde Bymidte.

Det betyder ikke, at vi ikke ønsker at bilistens fremkommelighed skal være god – men måske bare knap så hurtig, som den er nu.

Man skal også huske på, at Boulevarden i sin tid blev anlagt på baggrund af nogle helt andre forventninger til trafikmængden end det, der reelt er tilfældet i dag. Trafikmængden på Ballerup Boulevard er over de sidste 12 år faldet med 1,6 pct. i gennemsnit, hvilket ser ud til at være en tendens, der fortsætter. Årsagen hertil er blandt andet, at bilisterne søger mod det udbyggede motorvejsnet.

Da man også sjældent i dag oplever kødannelse eller andre problemer på den del af Ballerup Boulevard, mener vi, at der er mulighed for at lave et projekt, der både tilgodeser de eksisterende og nye beboeres behov for en mere sammenhængende og tryg bymidte, samtidig med at vi fortsat kan få afviklet trafikken igennem Skovlunde på en hensigtsmæssig måde.

Men inden vi foretager os noget konkret overhovedet, er vi nu i gang med at lave en trafikanalyse, der skal vise os, hvad der sker, når man indsnævrer Ballerup Boulevard på den pågældende strækning. Resultaterne heraf skal vi så bruge til at foretage en afvejning mellem bilistens interesser og det at skabe et bedre og mere trygt bymiljø.

Når vi har lavet trafikanalysen og på det grundlaget forslag til et trafikprojekt for Ballerup Boulevard, vil vi afholde et borgermøde i Skovlunde. Her vil vi præsentere projektet og dets konsekvenser, og dertil vil vi rigtig gerne høre borgernes mening – hvad enten man er bilist eller beboer.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *