Poppelsøen har fået en grejbutik
Poppelshoppen-1-copy.jpg
Butiksbestyrer Anders Petersen, søejer Mogens Petersen og butiksmedhjælper Anja Petersen. Som efternavnet afslører er de tre i familie - Anders og Anja er søskende og Mogens deres far. Foto: Privatfoto
Butiksåbning Lørdag den 8. november var der åbningsfest i den nye fiskegrejsbutik PoppelShoppen ved Poppelsøen

Ved put and take-søen Poppelsøen, der ligger ved Baltorpvej sådan cirka midt imellem Ballerup og Smørum, er der lige åbnet en fiskegrejsbutik, der har fået det velklingende navn PoppelShoppen.

Butikken holdt åbningsfest lørdag den 8. november, hvor borgmester Jesper Würtzen kom forbi og klippede snoren til den ny fine fiskegrejsbutik.

PoppelShoppens bestyrer Anders Petersen, som er søn af søens ejer Mogens Petersen, glædede sig over det flotte fremmøde på åbningsdagen, hvor der selvfølgelig var masser af åbningstilbud samt gratis kaffe og kage.

»Jeg vil lægge stor vægt på, at alle de kommende kunder får en god vejledning, og at servicen altid vil være i orden. Skulle der være noget, som mangler i sortimentet, vil det være muligt at undersøge, om det kan skaffes,« sagde Anders Petersen, der samtidig fortæller, at der dagen igennem dukkede mange nye kunder op, som ville se butikken.

Poppelshoppen-(2)-copy

Hele dagen var der også halv pris på fiskeriet i put and take søen – og gratis pølser på grillen om eftermiddagen, så der var fyldt godt op omkring Poppelsø og -shop.

Man kan læse meget mere om både søen og butikken på www.poppel.dk.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *