Unge fik bud på fremtidens arbejdsmarked
Handelsgymnasiet-1-copy.jpg
Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø holdt foredrag på Handelsgymnasiet i Ballerup. Foto: Privatfoto
Uddannelse Syv virksomheder og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø besøgte Handelsgymnasiet i Ballerup.

»I kan godt droppe at læse ’Hvad kan jeg blive’ for halvdelen af de jobs, I skal have, findes overhovedet ikke endnu.«
Ordene er fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs, og de er rette mod de godt 300 elever på Handelsgymnasiet i Ballerup, som i tirsdags afholdt erhvervsdag under temaet ’fremtidens arbejdsmarked’. En dag hvor eleverne kunne få inspiration til, hvilket erhvervsliv de er i gang med at uddanne sig til.

Liselotte Lyngsø kunne desuden fortælle eleverne, at de sandsynligvis bliver over 100 år gamle og vil have fem forskellige karriereforløb gennem deres arbejdsliv.

Handelsgymnasiet-(3)-copy

En af de tilhørende elever Casper Larsen var godt tilfreds med foredraget.

»Jeg synes, det var et rigtig godt foredrag. Hun var god til at få os til at deltage aktivt, og så var hun også god til at forklare, hvordan fremtidens teknologi kommer til at påvirke vores liv.«

Bud fra virksomhederne

Efter foredraget fik eleverne mulighed for at høre forskellige virksomheders bud på fremtidens arbejdsmarked. Novo Nordic, COOP Bank, Siemens, Anthea Technologies, KMD, Free Trailers og Take Offer stod nemlig klar med oplæg.

Handelsgymnasiet-(2)-copy

Rektor på Handelsgymnasiet i Ballerup Dorthe Heide er glad for at virksomhederne bakker op om gymnasiet, for netop den tætte kontakt med erhvervslivet er central for gymnasiets strategi.

»Vores slogan er jo ’We mean business’, og med det prøver vi at understrege, at vi har den mest erhvervsrettede gymnasieretning. Vores elever er meget målrettede og vælger os, fordi vi har fag, som kan bruges i erhvervslivet. Derfor er det vigtigt, at vi også i det daglige har en tæt kontakt med virksomhederne, så vi er meget glade for, at de bakker op omkring vores erhvervsdag.« siger Dorthe Heide.

Det er muligt at høre mere om Handelsgymnasiet, når skolen holder åbent hus den 21. januar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *