Det er gratis at gå i gymnasium
Debat Tanya Jensen skrev den 10. november, at hun syntes, at det var for dyrt at gå i gymnasium, men hun er jo helt ud af trit med virkeligheden.

Først og fremmest står der ingen steder, at man skal eje en Apple computer. En Apple computer er en luksus, man kan sagtens bruge en anden billiger til 2000 kroner, og udover det kan man få en Apple computer eller en macbook til 10.000, man behøver heller ikke tage den dyreste.

Plan-projektet som Tanya Jensen fortæller koster 10 kroner om måneden, er nok heller ikke det der vælter budgettet. Udover det er det helt og aldeles frivilligt, om man vil deltage, så hvis det vælter budgettet, kan de jo melde sig ud, og det gør man for dags dato.

Ipad klassen var en forsøgs klasse, og rektor skulle selvfølgelig have skrevet ud på forhånd om dette. Men der findes linjer magen til, som ikke er en Ipad klasse, og man kunne skifte klasse, hvis det var et problem. Eleverne fra Ipad klassen kan vel også nøjes med en Ipad?

Kanoturen er rigtig nok undervisningspligtig, men telte blev delt efter hvem der havde, og soveposer kan man låne, eller købe til under 100 kroner.

Festerne er et privilegium for dem som har råd og lyst. Men jeg vil give dig ret i, at priserne er dyre, men er hvad det koster. Skolen skal heller ikke bruge hele deres budget på fester, men skal bruge den på undervisning.

Studieturen er et højdepunkt for mange 2.g’er og er noget som mange ser frem til, endda inden de begynder på Borupgaard Gymnasium. Så mulighederne for at spare op kan jo ske år før rejsen. Kan nu heller ikke forstå hvorfor 4000-5000 kroner er urimelig for en rejse?

Om trøjen kan jeg heller ikke sige så meget andet end, at den er frivillig og kan fås ned til 200 kroner, og hvis man tilmeldte sig for at stå for trøjen, kan man få den gratis.

Med en SU så høj, at den sagtens skulle kunne dække alt dette og mere til, ser jeg intet problem for en enlig mor, eller for den skyld nogen.

Folk må holde op med at tro, at alt er gratis og de kan få alt af staten. De får jo i forvejen SU (Statens Uddannelsesstøtte), og med en minimums SU på 1200 om måneden og 14.400 kroner om året er det MERE end nok til at dække udgifterne fra uddannelsen. Og nårh jo, så det er jo gratis at gå på gymnasium.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

2 kommentarer om “Det er gratis at gå i gymnasium”

  1. Birgitte Laursen siger:

    Skal hjemmeboendes SU kun dække studierelaterede udgifter?

    Det fremgår af debatindlægget, at udgifter for gymnasieuddannelsen er rigeligt dækket ind af SU’en. Det fremgår dog ikke af regnestykket, hvor stor en bid af “SU-kagen” andre leveomkostninger tager.

    Er virkeligheden for gymnasieelever af enlige lavindkomst forældre ændret så meget til det positive på de 20 år, der er gået siden min gymnasietid, at udgifter til familiens fælles bolig og husholdning samt gymnasieelevens egne leveomkostninger til eksempelvis tøj, sko, transport, medicin, tandlæge m.m. med rette kan udelades af debatten? Det var virkelig mærkbare udgifter, jeg som barn af en arbejdende lavtlønnet enlig mor til to havde i min gymnasietid.

    Jeg håber oprigtigt for os alle, at vi lever i Jacob W. Jørgensens virkelighed, hvor alle har råd til BÅDE studieomkostninger og leveomkostninger.

  2. Lars siger:

    At deltage i den obligatoriske kanotur er ikke gratis! Det koster over 500 kr. at komme med på selve turen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *