Politikere og borgere i dialog om psykiatrien
Dialogmøde Psykiatrien er på dagsordenen ved dialogmødet med lokalpolitikerne 30. oktober.

Ifølge Landsforeningen SIND er halvdelen af alle vælgere til det kommende kommunalvalg direkte eller indirekte berørt af psykisk sygdom.

En ny rapport fra Regeringens udvalg om psykiatri beskriver, at psykiske lidelser tegner sig for i alt 25 procent at den totale sygdomsbyrde efterfulgt af kræft og kredsløbssygdomme.

I rapporten fremgår det desuden, at mentale helbredsproblemer er årsag til 50 procent af alle langtidssygemeldinger og 48 procent af alle førtidspensioner.

Den viser også, at når unge under 30 år tildeles førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser.

Rapporten har samlet mange forskellige konklusioner fra andre undersøgelser – blandt andet fra det svenske folkesundhedsinstitut, der vurderer at mentale helbredsproblemer udgør den største sygdomsbyrde blandt børn og unde (fra 1-24 år) efterfulgt af allergiproblemer samt ulykker.

I ’hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde’, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udgav 2010 vurderedes det, at de samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark årligt er 55 mia. kr.

I dialog med politikerne

Med disse oplysninger in mente skal flere lokale politikere onsdag 30. oktober klokken 19 til 21 møde hinanden og borgerne til et dialogmøde om psykiatrien.

Nogle af emnerne, der skal debatteres er: Hvordan sikrer vi et tættere samarbejde mellem kommune og region? Hvordan sikrer vi forebyggelse af psykisk mistrivsel – ikke mindst i forholdt til børn og unge. Hvordan sikrer vi inddragelse af pårørende og et godt samarbejde med de frivillige foreninger?

»Indenfor det psykiatriske område er der fortsat udviklingspotentialer såvel kommunalt som regionalt. Derfor giver det god mening at få området på dagsordenen også op til et valg til Kommunalbestyrelse og Regionsråd,« siger Connie Hartz, formand for Frivillighedsrådet, der også vil være ordstyrer ved dialogmødet.

I panelet sidder: Hanne Andersen (A), Lolan Ottesen (A), Sanne Fandrup (B), Karsten Kriegel (C), Miasser Hawwa (F), Birgitte Dahl (O) og Mikael Wandel (V).

Dialogmødet finder sted i Sundhedshuset, Gl. Rådhusvej 13 i Ballerup. Arrangørerne er: Lokalforeningen SIND, Bedre Psykiatri, ADHD Foreningen, Autismeforeningen og Socialpsykiatrien i Ballerup Kommune.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *