Ulvene slog kaninerne
Basketball-copy.jpg
Iffe Lundberg var en af de dominerende på banen og er her fanget i et af sine mange skudforsøg. Foto: Privatfoto
Basketball Lørdag var der igen topbasket i Glostrup Hallen efter flere års pause, og det blev et seværdigt gensyn.

Det nyetablerede hjemmehold, Wolfpack, har haft en forrygende start i baskeligaen og skulle lørdag møde det mere erfarne basketligahold, Svendborg Rabbits. Wolfpack har efter fire indledende sejre måtte se sig besejret i de to seneste kampe, men bestemt ikke udenmodstand. I kampen mod Svendborg Rabbits viste Wolfpack igen sin styrke.

Efter en rodet start hvor begge hold tabte mange bolde, fik Wolfpack etableret et forspring på 12-6. Specielt Wolfpacks Ryan White dominerede med sin hurtighed, og Jyels Smith leverede med et flot dunk to point til stillingen 23-12.

Copenhagen Wolfpack vandt første periode 29-14. Anden periode fortsatte i højt tempo med Wolfpack som dirigent. Efter en timeout lykkedes Svendborg med seks hurtige scoringer. Wolfpack tog derefter en timeout og tog igen styringen af kampen og udbyggede deres føring til 45-33.

Første halvleg sluttede med en fremragende buzzerbeater af Iffe Lundberg, der i et lyntempo fik bolden op ad banen og sikrede hjemmeholdet en føring på 54-40 ved pausen.
Wolfpack fortsatte sin hurtige spil i tredje periode, og Svendborgspillerne kuinne ikke følge med tempoet. Wolfpack øgede deres forspring, og Iffe Lundberg afsluttede perioden med en treer til stillingen 80-63.

Svendborg gav det et sidste forsøg i fjerde periode med pres og zoneforsvar. Wolfpack fortsatte med at sidde på kampen og flyttede bolden flot rundt til åbne skud. Med få minutter tilbage satte Svendborg bænken ind, og Jonas Schaarup scorede da også seks hurtige points til Svendborg. Med Wolfpacks hurtige ti point i træk, syntes kampen dog afgjort.

Niki Tamkidi kom ind og scorede to treere, og der bleb givet hjemmekampdebut til Nicklas Rytter og Oliver Strøh. Wolfpack vandt overbevisende 110-82.

Næste kamp spilles den 16. november kl. 16, hvor Wolfpack møder Værløse i Søndersøhallen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *