Skovlundebørn på aktivitetsfestival
aktivitetsfest.jpg
DUI i Skovlunde har valgt aktiviteter med perler til årets Aktivitetsfestival. 12-årige Emma er med til at vise aktiviteten frem for festivalens øvrige 250 deltagere.
Børnesjov 22 børn fra DUI i Skovlunde tilbragte den første weekend i oktober i Thorsø i Midtjylland til den årlige Aktivitetsfestival.

Aktivitet: Den første weekend i oktober er ensbetydende med den landsdækkende Aktivitetsfestival i børne-, ungdoms- og familieorganisationen DUI-LEG og VIRKE. Her mødes DUIere fra hele landet og viser hinanden, hvilke aktiviteter, de arbejder med i årets løb. Målet er at erfaringsudveksle og inspirere hinanden, men også at give børn fra hele landet en sjov og hyggelig weekend.

I år blev Aktivitetsfestivalen holdt i Thorsø i Midtjylland, så det var lidt af en tur for de 22 medlemmer af DUI i Skovlunde, som var blandt de mere end 250 deltagere fra hele landet, men det var det hele værd.

»Det har været sjovt og spændende at møde DUIere fra andre dele af landet og deltage i aktiviteterne,« fortæller 7-årige Cathrine, som er med på Aktivitetsfestival for første gang.

Emma på 12 har været med en del gange efterhånden, og hun er en af dem, der hjælper med at vise Skovlundes egen aktivitet frem. I år er det aktiviteter med perler.

»Det er fedt at være tilbage og møde nogle af dem, man kender fra andre dele af landet. Det sjoveste er aktiviteterne, selvom jeg ikke har prøvet andre end dem, vi selv havde med,« siger Emma.

To lokale i udvalget

DUI styres langt henad vejen af børnene og de unge selv gennem Landsbørneudvalget og Landsungdomsudvalget, og Skovlunde er repræsenteret ved hele to medlemmer af ungdomsudvalget; Christian og Mathias.

Udvalgene vælges demokratisk på Aktivitetsfestivalen, og de to Skovlundedrenge er ikke i tvivl om, hvorfor de stiller op.

»Man får jo lov at være med til at vælge, hvad der skal ske på vores træf,« siger Christian og suppleres af Mathias.

»Jeg vil gerne kæmpe lidt for, at vi bliver flere unge, der mødes og udvikler os socialt. Der er lidt for få unge med på træffene, i forhold til voksne og børn,« siger han.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *