SF er klar til valgkampen
SF.jpg
SF’s topkandidater, fra venstre mod højre: Josefine Vilvig Andersen, Ulrik Falk Sørensen, Birte Kramhøft og Miasser Hawwa.
KV13 Efter at spidskandidaten smuttede, har SF omgrupperet sig og samlet et hold på 11 kandidater.

Han blev i første omgang valgt som spidskandidat, det nye unge, SF-håb Casper Pedersen.

Men så blev han socialdemokrat, og så måtte SF omgruppere nærmest i 11. time.

Det betød, at et kendt og rutineret medlem af kommunalbestyrelsen, Miasser Hawwa, blev ny spidskandidat for partiet.

Casper Pedersen er siden flyttet fra kommunen, og hans plads i kommunalbestyrelsen er nu overtaget af SF’s lokale formand, Josefine Vilvig Andersen. Som indtager en plads som numer tre på SF’s liste.

En liste, som i toppen også rummer de to mangeårige medlemmer af kommunalbestyrelsen, Ulrik Falk-Sørensen og Birte Kramhøft.

Mangfoldighed

SF stiller op til kommunalvalget med et hold af erfarne og velkvalificerede kandidater, mener Miasser Hawwa:

»Kandidaterne afspejler den mangfoldighed og befolkningssammensætning, vi har i Ballerup i dag: ældre og unge, mænd og kvinder, etniske minoriteter,« siger hun:

»Kandidaterne har en bred og solid viden om mange vigtige områder i kommunen. Vi har alle erfaringer fra bl.a. uddannelsesinstitutioner, ungdomsorganisationer, humanitært arbejde, integrationsarbejde, foreningslivet og ikke mindst lokalpolitik. Det sidstnævnte har SF igennem mange år sat fingereaftryk på.«

De fire øverste kandidater er allerede medlemmer af kommunalbestyrelsen og genopstiller til endnu en valgperiode.

Mærkesagerne

Om partiets lokale mærkesager siger Miasser Hawwa blandt andet:

»Vi vil styrke fællesskaber, berige ungdomslivet og arbejde for social retfærdighed. Der skal skabes tryghed for vores ældre, for psykisk syge og for de mest socialudsatte,« siger hun og fortsætter:

»Vi vil sammen fortsætte det gode arbejde og sætte vores præg på udvikling af Ballerup. Der er brug for sammenhængende, forebyggende og målrettede indsatser for vores børn og unge. Vi vil hele tiden holde fokus på at skabe gode rammer og vilkår for vores borgere. Vi vil styrke den borgernære og sammenhængende sundhedspolitik. Grøn vækst og økologi er også sat højt på vores dagsorden. Vi vil fortsat arbejde for en tættere dialog med borgerne. Vi vil bekæmpe marginalisering af vores unge.«

SF har et særligt blik for de svage grupper, fortæller Miasser Hawwa. Hun slutter:

»Nærdemokratiet og medborgerskab fungerer pt. mest for de ressourcestærke borgere, men er et ukendt fænomen for nogle grupper af borgere, som ikke har indblik i de demokratiske processer. Vi vil gøre en aktiv indsats for at inddrage så mange borgere som muligt.«

SF’s kadidater til KV13:

1. Miasser Hawwa

2. Ulrik Falk-Sørensen

3. Josefine Vilvig Andersen

4. Birte Kramhøft

5. Kirsten Eilers

6. Jais Tindborg

7. Gitte Lillelund

8. Henrik Schultz Mikkelsen

9. Jan Greve

10. Thorkild Krejberg

11. Peter Andersen

 


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *