Ungevalgmøde på Borupgaard Gymnasium
Region Et ungevalgmøde på Borupgaard Gymnasium den 23. oktober tyvstarter efterårets regionsvalg.

Her får de unge styringen for en stund, når de med mobilen stemmer om, hvad politikerne skal prioritere højest.

Stadig færre unge stemmer ved valgene til kommuner og regioner. Ved sidste regionsvalg holdt halvdelen af vælgerne mellem 19 og 21 år sig væk fra stemmeboksen, og det vil Region Hovedstaden gøre noget ved, inden der atter skal være valg til november.

Hen over efteråret skal skræddersyede valgmøder klæde de unge bedre på til at stemme og plante et demokratisk frø i deres bevidsthed.

Ungevalgmøderne bliver holdt på gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler over hele regionen, og den 23. oktober gælder det Borupgaard Gymnasium.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *