Flyvestation Værløse har pr 1. oktober fået nye ejere (Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen og Freja ejendomme) og det skal fejres torsdag den 24. oktober.
Klokken 14.15 lander Forsvarets gamle skolefly ’chipmunk’ med rutinerede piloter på Flyvestation Værløse. Piloterne svarer gerne på spørgsmål om flyene, som de kan fortælle en hel masse om.
Klokken 14.30 spiller Farum Jazzklub, inden der bliver budt officielt velkommen med taler af forsvarsminister Nicolai Wammen, miljøminister Ida Auken, Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen og administrerende direktør Karen Mosbech fra Freja Ejendomme.
På pladsen er desuden foskellige aktiviteter fra lokale foreninger for eksempel: Blokart, Modelflyvning, Rulleskøjteløb med Rolling Vikings og Rulnord, Grantoftegård med flere.
Forsvaret har også fået et F16 fly til Værløse på dagen – dog ikke på vingerne! Men man kan se nærmere på det på jorden.
Klokken 16 er der lidt godt til ganen, hvorefter skoleflyene ’chipmunks’ letter og aktiviteterne på pladsen slutter omkring 16.30.
Der er parkering for enden af vejen Sandet i Kirke Værløse.
Jeg vil gene deltag m
jeg 3 Værgeløse borger