Spinner sig til cancer-penge
Topdanmark-copy.jpg
Hårdtarbejdende Topdanmark-medarbejdere på cyklen, hvor de fik kørt rigtig mange kalorier af og rigtig mange penge ind til det gode formål. Foto: Tommy Verting
Event Topdanmark fandt spinningcyklerne frem og fik medarbejderne til at trampe sig til cancer-støtte. Også et par eks-idrætskoryfæer lagde vejen forbi.

Der er mange måder at skaffe penge til forskning på. Og Topdanmark valgte en af de kreative, da de i den forgangne uge var en aktiv del og hovedsponsor på Cancer14 spinningeventen.

Eventen havde til formål at samle penge ind til støtte for kræftforskningen via det landsdækkende initiativ Knæk Cancer 2014. Over hele landet trampede folk i spinningcyklerne i en række lokale fitnesscentre og så altså i Topdanmarks hovedkvarter i Ballerup som den eneste virksomhed i Danmark.

Topdanmark-3-copy

Det hele kulminerede fredag, hvor eks-roeren Eskild Ebbesen (herover) og den tidligere cykelstjerne Jimmi Madsen (herunder) lagde vejen forbi og trampede i pedalerne for at bakke op om og give de hårdtarbejdende medarbejdere motivation til at trampe lidt mere.

Topdanmark-2

Penge for kalorier

Hele ugen spinnede medarbejderne i Ballerup og de kørte på skift en time om morgenen og to timer om eftermiddagen i hele uge 43. Når man spinnerså meget, så forbrænder man kalorier, og det er netop filosofien bag det hele. For ikke nok med, at medarbejderne taber sig. For hver 100 kalorier, som hver medarbejder forbrænder, betaler Topdanmark 10 kroner til Knæk Cancer.

200 spinnere deltog alene i Ballerup og omkring 250 i alt landet over.

Fredagens kulmination var altså spinning-stafetten i Topdanmarks hovedkvarter i Ballerup, hvor 20 hold kappedes om at cykle fleste penge ind til Knæk Cancer. Hver hold spinnede en halv time i sammenlagt 2,5 time og mellem hver spinning-session skiftede man instruktør, som gav holdene lidt ekstra motivation.

Han gjorde noget

Spinningeventen Cancer14 er faktisk ’opfundet’ af en medarbejder i Topdanmark, Filip Ravn Grønholt, som sad og fulgte TV2’ store Knæk Cancer-shov, da han pludselig fik øje på en tidligere kollega. Hun fortalte om sin sygdom og det forløb hun havde været igennem, hvor hun blev opgivet af lægerne og blev forsøgsperson og lod sig teste på, i forbindelse med kræftforskningen.

Det reddede faktisk hendes liv og hun er i dag rask. Men indslaget og eks-kollegaens historie inspirerede Filip til at gøre noget for at bekæmpe den frygtelige sygdom. Derfor gik han i gang med at arrangere og resultatet blev altså Cancer14 spinning-eventen.

Gik til stålet

Igennem ugen var der en utrolig god stemning og medarbejdere, der virkelig gav alt, hvad de havde i sig. Der var heppehold med banner og stor opbakning og der blev trampet og svedt, så det lignede noget. Og det gav altså resultat.

Den efterfølgende optælling viste, at de ihærdige medarbejdere faktisk fik spinnet næsten 100.000 kroner sammen.

De forbrændte 253.620 kalorier i løbet af ugen, hvilket giver 25.362 kroner i kassen. Dertil kommer 59.000 kroner i deltagergebyr, 5485 kroner i spinningstafet og kundespinning samt gebyr gav 15.400 kroner. Samlet i alt 99.762 kroner som går ubeskåret til Knæk Cancer-kampagnen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *