Røde Kors samlede ind
indsamling-røde-kors.jpg
Både store og små tog en tur rundt i Ballerup for at samle ind til Røde kors, søndag den 5. oktober. Og rigtig mange gav et bidrag til landsindsamlingen. Foto: privatfoto
Søndagsvejret var flot, da Røde Kors den 5. oktober samlede ind på Ballerups gader og stræder, da landsindsamlingen løb af stabelen denne eftermiddag.

Og der blev samlet solidt ind i raslebøsserne og da dagen var ovre, var der kommet 160.000 kroner ind til det gode formål.

Mange havde taget sig tid til at spadsere rundt i Ballerup, Skovlunde, Måløv og Smørum for at banke på dørene og mange var også villige til at give et bidrag.

Mange indsamlere fik en hyggelig dag og den nye indsamlingsleder Jacob Nørlem-Masters fortalte om de mange glade historier på Røde Kors facebook-side, hvor man blandt andet kan læse om et søskendepar, der gik sammen denne dag efter at have været adskilt i ti år og som havde en dejlig dag sammen.

Endnu et nyt tiltag var indsamlingsbuffeten, hvor alle ruter var hængt op på en tørresnor og så kunne de forskellige indsamlere selv studere ruterne og vælge, hvilken der passede dem bedst.

Efter rutevalget kunne indsamlerne gå til buffetbordet og vælge lidt ’godt’ til ruten. Det blev en stor succes, hvor man undgik lange ventetider og stille og roligt kunne hygge sig med at pakke en rute.

Det skabte en god stemning, der sammen det gode vejr og borgernes villighed til at give en skærv betød, at Nordea i Centrumgaden kunne tælle til 160.000, der gik til verdens brændpunkter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *