Informationsmøde for Natteravne
natteravne-copy.jpg
Tryghed I aften, tirsdag den 28. oktober, klokken 19 er der informationsmøde i selskabslokalet i Magleparken 13-15 som optakt til etableringen af en lokalafdeling af Natteravnene i Ballerup.

»Vi håber, at rigtig mange fra byen og opland vil møde op denne aften og høre, hvad Natteravnene står for, og hvad de kan bidrage med på en hyggelig måde, for at øge trygheden i byen generelt og livsglæden blandt børn og unge i særdeleshed,« siger Maj-Brit Jæger fra beboerprojektet Hedegaven, der har taget kontakt til Natteravnenes Landssekretariat for at komme i gang.

Natteravnene er lokale voksne i alle aldre, men især forældre med teenagere og bedsteforældre, der går rundt i lokalområdet på relevante tidspunkter dag, aften eller nat i hold på tre, iført deres karakteristiske gule beklædning.

Den enkelte Natteravn bruger måske 3-4 timer 5-10 gange om året, for at være med. Formålet er enkelt – at skabe tryghed blandt de unge, blot ved at være synlige og hjælpe børn og unge – uden at ”sladre” – men i givet fald sikre, at de får professionel hjælp gennem det lokale SSP-system. Samtidig oplever byerne et stort fald i hærværk og lignende.

Informationsmødet i Ballerup er helt uforpligtende, borgmester Jesper Würtzen indleder mødet og herefter vil repræsentanter fra blandt andet Natteravnene, politi og SSP fortælle mere om indsatsen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Maj-Brit Jæger fra Hedegaven på telefon 50 59 04 82.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *