Trafikbump på Bybuen er justeret
debat I et læserbrev i Ballerup Bladet den 21. oktober opfordrer Per Larsen ud fra erfaringer med trafikbump på Bybuen til, at man sikrer, at nye trafikbump er effektive.

Der findes meget specifikke krav til udformningen af bump, og på Bybuen har man valgt at etablere typen modificeret cirkelbump, som har en blødere rampe end almindelige cirkelbump og dermed tilgodeser chauffører i tunge køretøjer.

Der er rigtig meget trafik med tunge køretøjer på Bybuen i form af både busser og vareindlevering til centeret, og det har derfor været vigtigt for Ballerup Kommune at etablere noget der var brugervenligt for alle parter.

Det er klart, at har vi en strækning, der for eksempel ikke kører busser på flere gange dagligt, så er der tale om en anden situation, og en anden type bump vil blive valgt.

Bybuen startede som et projekt i 2012, hvor man i dialog med blandt andre Skovlunde Centerforening, Skovlunde Lokalråd og Movia etablerede to såkaldte pudebump på strækningen.

Efter etableringen har man observeret, hvordan de nye tiltag blev anvendt og valgte i år at tilpasse forholdene, så de i højere grad lever op til ønsket og forventningen om at gøre det mere trygt at færdes på Bybuen – uanset om man er gående, cyklende eller såkaldt hård trafikant.

Projektet er stor set lige afsluttet, og der er derfor endnu ikke målt på, om bumpene nu også overholder de krav, der er til udformning, men dette bliver selvfølgelig gjort i løbet af efteråret.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *