»Jeg føler mig som en moderne bonderøv«
kogård_smørum_2.jpg
Claus Tietz prøver sig lidt frem med forskellige grøntsager i sin enorme køkkenhave. Her er det bolchebeder, som er et hit hos mange børn, fordi de er bolchestribede hvide og røde, når man skærer dem over. Foto: Flemming Schiller
Økologi I Smørum bor Claus Tietz. Han er egentlig tømrer, men driver også et lille økologisk landbrug. Han drømmer om en rigtig gårdbutik, men foreløbig sælger han sine varer fra vejkanten.

Æg fra glade høns, står der på skiltet i vejkanten lige overfor Søagerskolen i Smørum. Men der er nu ikke mange høns at se, når man kigger rundt på gårdspladsen på Råbrovej 17. Til gengæld er der en glad mand, som tager venligt imod Ballerup Bladet, der er på udflugt i et værre regnvejr.

økogård_smørum_19

Manden er Claus Tietz. Han er 47 år og selvstændig tømrer. Han bor her i Smørum sammen med sin kone Arina og deres lille søn Emil på to og et halvt år.

Men udover grunden på Råbrovej, hvor familien bor – og skiltet med de glade høns står – så har han også et stort stykke jord på fire hektar ovre på den anden side af Skebjergvej, fem minutters gang fra hjemmet, og det er her, de glade høns holder til.

Beder i alle farver

Det har regnet i dagevis, så der er godt smattet på Claus Tietzs mark, som er stor nok til at rumme både får, gæs, høns og en imponerende køkkenhave.

»Jeg har kartofler, gulerødder og forskellige beder,« siger Claus Tietz og svinger benet over den lille indhegning, der beskytter den bugnende køkkenhave mod små, sultne gæster.

»Jeg prøver mig egentlig bare lidt frem med forskellige sorter. I år har jeg for eksempel gule, røde og bolchebeder,« fortæller han og tager et fast greb om en af de grønne toppe, hvorefter en kæmpe stor bolchebede kommer til syne. Navnet har den fået, fordi den er bolchestribet hvid og rød indeni.

økogård_smørum_1

»Jeg synes, det er skægt at eksperimentere lidt her i køkkenhaven, men det kræver selvfølgelig noget arbejde. Især i starten, når man lige har sået. Der er man er nødt til at luge og holde ukrudtet nede jævnligt,« siger Claus Tietz.

Han er ikke født med muld under støvlerne – om man så må sige – men stammer fra Frederiksberg.

»Jeg flyttede herud i 2002 – eller var det 2004. Nu bliver jeg helt i tvivl,« funderer han og tilføjer:

»Men jeg har altid været lidt grøn i det. Jeg har sådan en grøn ting i mig.«

Og det grønne i ham er vokset år for år. I 2012 lagde han helt om til økologi og fra den lille bod ved vejen sælger han nu både æg og forskellige grøntsager.

»Jeg føler mig som en moderne bonderøv,« griner han.

90 glade damer

Forbi får, køkkenhave og en indhegning med gæs, dukker de endelig op – de glade høns.
90 styk Isa Brown høner, som er nogle af de bedste æglæggere man kan få, ifølge Claus Tietz.

økogård_smørum_12

De står og venter, mens vi nærmer os. Stirrer forventningsfuldt ud på os og bliver ikke skuffede. Claus har snacks med og smider et par beder og gulerødder over hegnet til dem. Hvis de ikke var glade før, så er de det i hvert fald nu.

»Jeg hygger mig meget med at gå og passe dem. Jeg går lige herned hver morgen og renser ud og sørger for at alt er i orden,« fortæller Claus, mens vi kigger indenfor i hønsehuset, hvor flere af hønerne har fundet ly for regnen.

»De passer jo sig selv, men jeg bruger vel en times tid på det om dagen, inden jeg kører afsted på arbejde,« tilføjer Claus

økogård_smørum_9

Drømmer om gårdbutik

Udenfor i den enorme hønsegård står brændenælder og græs i lårhøjde – altså menneskelår. Men rundt omkring skyder også små spæde træer op.

Det er endnu et kapitel i Claus Tietzs økologiske eventyr. Han har plantet æble-, pære-, blomme- og kirsebærtræer, som i løbet af de kommende par år gerne skulle give en masse dejlige frugter.

»Jeg blev inspireret af Stengården oppe ved Farum, hvor de også har høns gående under frugttræer,« forklarer Claus Tietz.

Hønsene holder insekter og ukrudt nede, sørger for naturlig gødning til træerne og lægger en masse æg. Så det er ren win-win.

økogård_smørum_18

»Min drøm er at lave en rigtig lille gårdbutik,« fortæller Claus Tietz.

»Jeg er tømrer og 47 år nu. Alt det hårde arbejde kan jeg godt mærke i kroppen,« siger han og tilføjer:

»Så hvis jeg kunne komme til at leve lidt af det her – måske ikke helt men bare delvist. Så ville det være rigtig fedt.«

Se flere billeder: På besøg i Lille Smørum Økologi


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *