Giv skolerne arbejdsro
Debat SF i Ballerup vil gerne opfordre de partier i kommunalbestyrelsen, der stadig holder fast på beslutningen om en ny skolestruktur, til at udskyde planerne.

Det vil give skolerne arbejdsro til at løse problemerne med de mange forandringer af skolens virkelighed, der allerede er sket, og samtidig give tid til at genoverveje, om man ikke kunne løse strukturproblemerne på en mere hensigtsmæssig måde.

For i den seneste tid har der været store forandringer i og omkring vores folkeskoler. Der har været en lang række af tiltag. Nogle har været til stor gavn og andre har skabt meget debat, uro og forvirring. Her er blot de vigtigste eksempler:

En ny folkeskolereform, forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale for lærerne, som endte i lockout, stor elevflugt til privatskoler, stor udskiftning blandt skolelederne, større fokus på elevfravær, større krav til karakterer i dansk og matematik, udbygning af trådløst netværk og digitalisering.

Og nu midt i en meget vigtig fase i implementering af folkeskolereformen, hvor skolerne skal forholde sig til nye måder at organisere arbejdet og indføre nye samarbejdsrelationer, presser den nye skolestruktur sig på. Dette vil kun give flere udfordringer. Vi vil opleve flere utrygge forældre, som kommer til at mærke, at de mister deres indflydelse, usynlige ledere, større utilfredshed hos personalet, og forvirrede børn.

Forandringer i passende mængde kan gavne, især når mange trækker i samme retning. Men med så store forandringer, hvor der er så megen modstand, vil det kun give problemer.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *