Det er ikke tid til eksperimenter på Ballerups skoler
Debat På Grantofteskolen er vi er stolte af vores skole, vores bygninger, vores undervisning, vores ledelse, vores medarbejdere, vores elever, vores traditioner og vores kultur.

På Grantofteskolen er der en god udvikling i fagligheden, og vi har tradition med velkomst af børnehaveklasser, et restaurantprojekt, samarbejde med Siemens, sommerfest i BFO osv. Det er nogle værdier, som vi værner om i vores skolebestyrelse.

Vi og vores børn skal ikke være med i et eksperiment om ledelse delt på to skoler. Heller ikke at to skoler skal deles om en skolebestyrelse. For hvilke forældre får man til at engagere sig i driften af en skole, hvor ens egne børn ikke går?

Det gør det desuden svært, at bevare de kulturer og traditioner der kendetegner hver skole.
Med den størrelse vi har på vores skoler i Ballerup, tror vi på en ledelse og en skolebestyrelse på hver skole, fordi det giver faglig stolthed, nærvær, tryghed og synlig ledelse. Og en god dialog med kommunen.

En skole, hvor ledelse og skolebestyrelse i fællesskab kan planlægge og lave visioner for de elever, vi har omkring os, og som vi kender bedst.

Derfor er vi fuldstændig enige med lærerne: Tiden er ikke til eksperimenter – lad os holde fast i den nuværende organisation og struktur, så vi i stedet kan bruge vores kræfter på at fokusere på vores kerneområde; undervisning og dannelse. Det er vores elever, det handler om.

Vi vil derfor opfordre Kommunalbestyrelsen til at droppe forslaget om ny skolestruktur i Ballerup.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *