Bedre bump end Bybuens
Debat Helle Tiedemann, meddeler her i bladet den 14. oktober, at kommunen nu vil trafiksikre Åbyvej her i Skovlunde.

Det er en særdeles god idé, især for beboere der har biler drønene gennem dagligstuen.

Det ville ligeledes være en rigtig god ting, hvis de bump der skal trafiksikres med, også virker efter hensigten.

Lad mig henvise til de bump på Bybuen, der i to omgange er etableret. De virker ikke efter hensigten. Der kan køres med 60 km/t. over disse bump, uden det kan mærkes nævneværdigt.

Det er helt uforståeligt, at nogen steder i kommunen kan der godt etableres nogenlunde effektive bump. Her kan nævnes for eksempel Ejbyvej og Lundebjerggårdsvej.

Hvorfor denne forskel på effektiviteten af etablerede bump? Man må gå ud fra, at myndighederne har godkendt samtlige vejbump i kommunen.

Jeg vil stærkt opfordre til, at trafiksikringen på Åbyvej, bliver væsentlig mere effektiv, end den er på Bybuen, eller bliver der også her spildt skattekroner på trafiksikring, der ikke fungerer efter hensigten


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *