Mette Frederiksen gav rundtur på Borgen
met.jpg
Mette Frederiksen gav sig god tid til at vise Pernille Nielsen rundt på Christiansborg, da den officielle åbning af Folketinget var overstået. Foto: Privatfoto
Pernille Nielsen fra Ballerup vandt en billet til Folketingets åbning i sidste uge. Det var en stor oplevelse at være med - og at møde Mette Frederiksen, fortæller hun.

Da vi for nogle uger siden her i Ballerup Bladet satte en billet til Folketingets åbning på højkant, strømmede det ind med besvarelser. Det var tydeligvis en meget eftertragtet præmie at få lov at komme med som Mette Frederiksens gæst, når et nyt folketingsår begynder.

Den heldige vinder af billetten blev Pernille Nielsen fra Ballerup, som dermed fik sit livs første besøg på Christiansborg, da Folketinget åbnede tirsdag den 7. oktober.

»Det var en rigtig god oplevelse. Super interessant og meget velorganiseret,« fortæller Pernille Nielsen, da vi fanger hende på telefon et par dage efter åbningen.

»Det var spændende at se det hele oppefra. Jeg blev jo sat fint på plads oppe i logen og kunne se ud over det hele,« siger Pernille Nielsen og fortsætter:

»Jeg sad lige overfor den kongelige familie. De var der alle sammen både Kronprinsen og Mary, Joachim og Marie, Dronningen og Prins Henrik og Prinsesse Benedikte. Der var meget fint i logen, og jeg tror, jeg sad ved siden af statsministerens mor.«

Vinkede til familien

Pernille Nielsen kunne tydeligt mærke, at det var en helt speciel dag:

»Det var meget stemningsfuldt, politikerne var glade og hilste på hinanden, krammede og tog ’’selfies’’. Man kunne godt fornemme, at det var en helt særlig dag for dem alle sammen.«

»Der hvor jeg sad, sad der mest familiemedlemmer til folketingsmedlemmerne, så det var sjovt at se, at efterhånden som politikerne kom ind i salen, så kiggede de lige op og vinkede til deres familier. Der var rigtig god stemning,« fortæller Pernille Nielsen.

Rundtur med Mette

Efter den officielle åbning i folketingssalen mødtes Pernille Nielsen med vores lokale folketingsmedlem Mette Frederiksen (A), der tog hende med på en rundtur i Borgens kringelkroge.

»Det var skægt at se det hele indefra. Mange af stederne kan man jo genkende fra fjernsynet. Gangene og trapperne, hvor man har set politikerne blive interviewet hundredevis af gange. Så stod man der pludselig selv,« fortæller Pernille Nielsen, som var meget beæret over at Mette Frederiksen gav sig så god tid til at vise rundt.

»Jeg synes også, det er flot og ret fint af hende, at hun på den måde forærer sin gæsteplads til en helt almindelig borger. Jeg er i hvert fald rigtig glad for at have været med. Det var en stor oplevelse,« tilføjer Pernille Nielsen.

folketingets-åbning-oktober-2014-copy


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Mette Frederiksen gav rundtur på Borgen”

  1. Derfor skal alle vælge socialdemokratiet fra i ballerup.

    Det her er min mening om socialdemokratiet i Ballerup.
    Der var ingen hjælp at hente, jeg var dum at sige nej,
    Til menneskerettigheden der ville havde hørt min sag, I håb om at de lokale politikerer ville hjælpe mig,
    Efter at havde hørt min sag .

    Jeg har tit fået af vide man skal kontakte de lokale politikerer, Dette fortalle Mette F fra S.
    Dem jeg snakkede med i socialdemokratiet, De lavede ikke nogen love om i kommunen, I så fald, Var der ikke
    aket de ting som der er sket i mellem mig og kommunen.

    Selv Mette Frederiksen havde hørt min historie, Hun havde kun været så kold og kynisk at skrive til mig,
    Jeg skulle kontakte de lokale politikerer de gjorde bare ingen forskel for mig kommunalt.

    Jeg ser det som et kæmpe problem, Hvis de ikke kan være med til at ændre den måde som dem der arbejder på i Kommunen, Eller ikke vil og at de mæsker folk til sig, Føler Jeg det er et ret stort problem og skabe kontakt til folk på den måde som politiker. Uanset hvordan du er som menneske og hvad dit problem kan være, Ser jeg det politisk ukorrekt og klandre folk til sig for at få en vælgere mere, når man i forvejen er ude af balance og meget andet.

    Dette er en lille kritisk affaldskurv af socialdemokratiets fremgangsmåde at behandle en udsat hjemløs på der psykisk mentalt kørt på i 2 år, Samme tid med man har dårlig hukommelse m.m. og 5 diagnoser og en hjerneskade.
    Som de ude mærket vidste. Set politisk i mine øjne, Er de med til der forgår de ulovligheder på kommunen, Er de vidner til ikke at ændre ulovligheder. Hvad synes du om dette ?.

    hu s tilte ikke min sag for i folketinget som kunne havde ændre min sags mulighed for at få et sted at bo.

    Derfor har jeg valgt socialdemokratiet fra og derfor er jeg nu i stedet for i Danmark Bedste parti !….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *