Stor interesse for ældreaktiviteter
ldreaktivitet.jpg
Der var godt besøgt på Plejecentret Lindehaven, da der blev holdt Åbent Hus i anledning af ældremillionerne. Foto: Privatfoto
Ældre Snart vil der komme en del nye aktiviteter for de ældre i Ballerup Kommune. I sidste uge fik beboerne på Lindehaven en forsmag.

Cafeen på Plejecenter Lindehaven var godt fyldt i den forgangne uge, da omkring 40 beboere stimlede sammen tirsdag i anledning af åbent hus.

Grunden var andet og mere end bare almindeligt hyggeligt samvær. Årsagen var nemlig, at beboerne ville se, hvilket nye aktivitetstilbud, som kommunens svageste ældre og pensinister snart vil få.

De nye tilbud kommer, fordi Ballerup Kommune har fået en andel i den såkaldte ældremilliard. Det betyder, at Ballerup har fået i alt 9,1 milioner kroner til et løft af ældreområdet.

Millionerne vil Ballerup Kommune bruge til at sætte fokus på de ensomme ældre borgere og gøre livet lidt sjovere for dem. Og pengene skal forhåbentlig give glæde i de ældres hverdag, men også blandt politikerne er der glæde over pengeposen.

Livsbekræftende

»Jeg synes, det er fantastisk, at vi nu kan tilbyde vores svageste ældre en hverdag med en række livsbekræftende aktiviteter. Det kan give borgerne bedre mulighed for socialt samvær og for at lære nye mennesker at kende. Hver eneste cafe på vores plejecentre har fået fast personale bag disken, og i cafeerne er der også blevet tilknyttet faste aktivitetsmedarbejdere,« siger Lolan Ottesen (A), formand for Social- og Sundhedsudvalget.

De fremmødte fik en forsmag på fremtiden med hjemmebagt kransekage, smagsprøver på kommende aktiviteter og i det hele taget på, at cafeerne fremover bliver et endnu stærkere samlingspunkt med nye muligheder og aktiviteter.

Åbent Hus-arrangementerne vil fortsætte på de andre plejecentre i kommunen, så alle har en mulighed for at smage lidt på goderne. De fremtidige aktiviteter bliver fastlagt i samarbejde med beboerne og derfor har medarbejderne lavet en ’ønskebrønd’ hvor man kan komme med ideer til nye aktiviteter.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *