Københavns Vestegns Politi beder offentligheden om hjælp til at opklare et overfald på en 37-årig kvinde i Ballerup natten til torsdag lidt før klokken 00.50 ud for højhuset på Baltorpvej nummer 187 – 217.
Her blev kvinden opsøgt af en mand, som umotiveret stak hende i maven med en hobbykniv og stak af mod vest. Offeret blev kørt på hospitalet men er nu udskrevet igen.
Gerningsmanden var en mand, som var hvid i huden, 180-185 cm høj, almindelig af bygning og havde lyst kort strithår. Han var iført en lys t-shirt, en sort vest med hætte og havde bare arme.
Vidner kan henvende sig til Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på 43 86 14 48.