Bymidteprojekt løfter også Centrumgaden
debat Kære Sussie Wandel. Tak for dit indlæg i avisen om Centrumgaden.

Kommunen har skam gjort sig overvejelser vedrørende en bedre sammenhæng mellem stationspladsen og Centrumgaden.

Faktisk er det et af formålene med den kommende omlægning af banegårdspladsen, hvor Ballerup Kommune og Realdania hver investerer 25 millioner kroner, at sammenhængen skal gøres mere tydelig og attraktiv, så der forhåbentlig kan skabes mere liv i bymidten.

Om trafikken i gågaden er det overordnet ret enkelt: at gaden er forbeholdt gående, at butikkerne kan få leveret varer om formiddagen, og så er der mulighed for at cykle i gaden om aftenen, om natten og i de tidlige morgentimer, hvor der ikke er ret mange gående.

Vi er dog klar over, at der er en del, som ikke respekterer reglerne, som de er i dag. Håndhævelse af trafikregler er politiets område, og vi er løbende i dialog om de aktuelle udfordringer, vi oplever.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *