Så fældede man træer i randbevoksningen og anlagde flere små fitness-enklaver. Jeg bruger parken dagligt. Det kan tælles på én hånd, de gange jeg har set dem i brug.
Hele sommeren har man afspærret et ret stort område på grund af et kunstværk under stadig opførelse. Har man tænkt på, at børnene plejer at kælke lige ned til det?
Vi er faktisk adskillige, der holder af den dejlige park uden kunstværk.
Men jeg nyder dagligt, at kilden risler igen.