SF imod ny skolestruktur
Debat En samlet kommunalbestyrelse foreslår en ny skolestruktur.

SF foreslår helt at droppe forslaget og tænke det hele om igen og meget gerne lidt på afstand af hele skolereformen, som skolerne i øjeblikket gør en stor indsats for at indføre.

Stort set alle brugere af skolerne altså lærerne, pædagogerne og forældrene synes, det er et dårligt forslag. I SF har vi hele tiden været modstandere af forslaget. Så det er rart, at brugerne af skolerne i deres mange høringssvar også er imod forslaget.

I SF er vi betænkelige ved, at én skoleleder skal lede to skoler. På den måde flytter man den strategiske ledelse væk fra det sted, hvor skolen eksisterer. De steder i landet, hvor man har gjort noget lignende, er det stort set gået galt. Det er en løsning, der kan være nødvendig, hvor skolerne er små og ikke bare kan lægges sammen. Men det er en dårlig ide i Ballerup.

Specialtilbuddene og en enkelt specialskole flyttes også med forslaget. Det kan der være ide med, så længe man flytter specialskoler hen, hvor man har tilbud til samme børnegruppe. Eleverne fra specialskoler og specialtilbud nyder nemlig gavn af, at deres skoletilbud ligger sammen med normalskolerne. Det har vi faktisk rigtig gode erfaringer med i Ballerup.

Men i forslaget flytter man grupper sammen, som ikke har noget med hinanden at gøre. Specialtilbuddene på normalskolerne bliver på den måde for store og en integration med normalskolen bliver besværliggjort og bliver ikke det gode tilbud, som vi er vant til og tilfredse med.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *