Om forslaget til skolestrukturen
Debat Der er for øjeblikket stor opmærksomhed på arbejdet med at skabe en ny struktur for skolerne i Ballerup Kommune.

Det politiske fokus er på, at alle børn bliver så dygtige som de kan, og at alle børn trives og danner fællesskaber.

Flere af vores skoler er ifølge befolkningsprognoserne truede af for lavt elevtal. Med skabelsen af en distriktsstruktur, sikrer vi disse skolers overlevelse i lokalområderne og dermed nærheden til skolen i lokalområdet, som er vigtig specielt for de mindste børn.

Konkret har vi et forslag til skolestruktur, der

– Styrker ledelsen tæt på opgaven til fordel for lærere og elever.

– Bevarer gode skoler i lokalområdet, med 0-9 klasse forløb hvor det er muligt.

– Styrker kvaliteten af specialundervisningen tæt på almenmiljøet i folkeskolen.

– Understøtter den sammenhængende indsats fra 0 – 25 år.

Den enkelte elev og den enkelte lærer i normalklasserne vil næppe mærke den store forskel d. 1/8 2015. Det er primært i ledelsen forandringerne sker, men efterhånden skulle både lærere og dermed også eleverne opleve forbedringer.

Mange høringssvar har udtrykt kritik af forslaget. Høringssvarene bliver læst nøje, og det er klart, at de gør indtryk.

Om det vil medføre ændringer i forslaget afhænger af udfaldet af drøftelserne mellem de partier, som tager ansvar for forandringerne i skolestrukturen.

Dog må jeg sige, at det undrer mig, at en række høringssvar og også efterfølgende kommentarer i Ballerup Bladet henviser til erfaringer med distriktsstrukturer fra andre kommuner.

Det er korrekt, at en række kommuner har skabt distriktsstrukturer med det formål at spare på skoleledelsen. Det er efter min mening ikke særligt visionært, og jeg synes ikke, at det er underligt, at disse kommuner har høstet dårlige erfaringer.

Ledelse er vigtigt. Det er derfor, at vi foreslår at styrke ledelsen, både kvalitativt og kvantitativt. Erfaringer fra kommuner, der har gjort det modsatte, bør ikke overfortolkes.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti har trukket sig fra drøftelserne. Socialdemokraterne, Venstre og Konservative vil fortsætte arbejdet med at skabe en god fremtid for Ballerup Kommunes skoler, og dermed også gennemføre nødvendige forandringer.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *