Politi uge 41
Døgnrapporten Her er sidste uges døgnrapport fra Københavns Vestegns Politi:

Snydebrand i Ballerup

Tirsdag den 7. oktober klokken 01.31 fik alarmcentralen en anmeldelse om, at en opgang på Baltorpvej var fyldt med røg.

Politi og brandvæsen rykkede ud. Det viste sig dog, at der ikke var tale om en brand, men derimod en defekt støvsuger. Der blev luftet ud og sagen blev afsluttet.

 

Flugtbilist efterlyses i Ballerup

Onsdag den 8. oktober klokken 08.52 skete et mindre færdselsuheld i krydset mellem frakørsel 1 fra Motorring 4 (nordlig retning) og Ballerup Boulevard.

Der var to biler involveret, den ene holdt for rødt, da den anden kørte op bagi og efterlod materielle skader. Derefter kørte den bagerste bil over for rødt og flygtede fra stedet.

Nummerpladen på flugtbilen starter med AB 30.

 

Røvere efterlyses i Ballerup

Onsdag den 8. oktober klokken 15.15 var der røveri foran Netto i Skovlunde Centret. En chauffør skulle til at læsse varer af, da to mænd bankede på ruden til hans lastbil og med pistol truede ham til at udlevere varer. De løb derefter fra stedet og beskrives som:

A: Mand, 20-25 år, 180-185 cm høj og spinkel af bygning. Han var iført en blå dunjakke, sorte bukser, sorte sneakers og en elefanthue. Han var bevæbnet med en sort pistol og talte dansk med accent.

B: Mand, 20-25 år, 180-185 cm høj og kraftig af bygning. Han var iført en sort hættetrøje, sorte bukser og sorte sko. Han talte dansk med accent.

 

Påvirket kvinde var voldelig

Onsdag den 8. oktober klokken 16.16 blev en 41-årig kvinde udsat for en ubehagelig episode på Tvedvangen.

En anden kvinde skubbede hende umotiveret så hun faldt og slog sig. Hun ringede efter politiet, som efterfølgende fik anholdt den voldsomme kvinde på Herlev Station.

Det drejer sig om en 52-årig kvinde fra København som blev fundet i besiddelse af euforiserende stoffer. Hun blev sigtet for begge forhold og erkender delvist.

 

Tricktyve efterlyses i Ballerup

Fredag den 10. oktober klokken 14 blev et ældre ægtepar udsat for tricktyveriforsøg i deres hjem på Rugvænget i Ballerup.

En mand ringede på døren og ville tjekke nogle rør i køkkenet. Imens han kiggede der, gik en kvinde ind i entreen – heldigvis blev hun opdaget inden hun nåede at stjæle noget.

De to gerningsmænd stak sammen af og beskrives som:

A: Dansk mand, ca. 30 år, ca. 170 cm og spinkel af bygning. Han var iført en mørk kasket, blå jakke og jeans.

B: Kvinde, ca. 30 år, ca. 170 cm og spinkel af bygning. Hun var iført en grøn frakke og tørklæde.

 

Tricktyveriforsøg i Ballerup

Fredag den 10. oktober klokken 14.30 blev en 83-årig kvinde udsat for forsøg på tricktyveri i sit hjem på Baltorpvej i Ballerup.

En mand ringede på døren og udgav sig for at være fra firmaet Clorius. Han ville ind i lejligheden for at ”tjekke radiatoren”, men den 83-årige blev mistænksom og sendte ham væk.

Han beskrives som: Mand, 30-35 år, ca. 170 cm høj og spinkel af bygning. Han var hvid i huden, havde et tyndt, mørkt overskæg og et smalt ansigt. Han bar en grå/sort kasket og medbragte et stykke papir. Han talte dansk.

 

Mindre brand i Skovlunde

Søndag den 12. oktober klokken 12.37 fik alarmcentralen en anmeldelse om, at der var ild i et plankeværk i Blokhaven i Skovlunde.

Politi og brandvæsen rykkede ud. Branden blev hurtigt slukket og der skete udelukkende materiel skade. Brandårsagen er endnu ukendt.

 

Hjælp politiet med opklaringen

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre til disse sager. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *