De små på hestekursus
Hestepiger-4-copy.jpg
Alle fik lov at prøve at strigle hestene - til stor glæde for såvel to- som firbenede. Foto: Privatfoto
Rideskole Søndag den 28. september holdt Ledøje-Smørum Rideskole et kursus i at strigle og sadle en hest, for børn og deres forældre.

»Først fik vi noget teori og vist, hvordan man gør, hvad hesten godt kan lide, og hvad den ikke kan lide. Vi fik fortalt noget om de forskellige strigler og vist, hvordan de bruges. Vi fik vist, hvordan man renser hove, hvordan man lægger et hovedtøj på, hvordan og hvor sadlen skal ligge på hesten,« fortæller Lena Willum, rytter på Ledøje-Smørum Rideskole.

Hestepiger-(2)-copy

Deltagerne lærte også lidt om hestens anatomi og bagefter fik alle lov til at prøve kræfter med strigler på rideskolens søde heste.

»Hestene blev pudset og poleret med stor entusiasme af både børn og voksne. Bagefter fik alle lov til, at få en trække tur på hestene,« fortæller Lena Willum.

Børnene havde en hyggelig og lærerig dag, og er nu meget bedre rustet til at prøve selv, næste gang de kommer til ridning.

Hestepiger-(1)-copy Hestepiger-(3)-copy Hestepiger-(5)-copy Hestepiger-(6)-copy

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *