Unge fik bedre styr på fremtidsdrømmene
TEC-Ballerup-Højagerskolen.jpg
Elever fra 8. klasse på Højagerskolen besøgte TEC Ballerup, hvor de blandt andet konkurrerede på praktiske færdigheder så som at save og banke søm i. Foto: Rune Evensen
Uddannelse Skoleelever fra lokale 8. klasser var på besøg hos TEC Ballerup for at få en lille forsmag på, hvad skolen kan tilbyde af erhvervsuddannelser.

8. klasser fra blandt andet Højagerskolen, Lundebjergskolen og Rugvængets Skole og Thomasskolen indtog fredag den 19. september Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) i Ballerup.

De unge var inviteret indenfor til en af skolens i alt fire store introdage, som giver en forsmag på de mange erhvervsuddannelser, man kan vælge efter 9. og 10. klasse.

TEC-Ballerup---Lundebjergskolen

I alt deltog mere end 200 på denne introdag, som både bød på konkurrencer, oplæg og besøg på nogle af skolens værksteder, hvor de kunne indsnuse atmosfæren og se arbejdet på tæt hold.

Hvad skal jeg være?

Introdagen gav næring til de unges drømme for fremtiden:

»Jeg synes, det har været fedt at komme herhen og lave aktiviteter og få en masse at vide. Jeg kunne godt tænke mig at blive chauffør og køre med for eksempel varer, men måske kan dagen give mig idéer til andre jobs,« sagde 14-årige Tobias fra Thomasskolen i Skovlunde.

Lucas på 14 år fra Højagerskolen i Ballerup var også glad for besøget på TEC Ballerup:
»Jeg har fået prøvet noget, der er anderledes, end det jeg er vant til. Inden var jeg ret skeptisk, men nu er jeg rimelig glad for, at vi er her. Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil være – måske noget med it.«

TEC-Ballerup---Rugvænget-Skole

Over 100 uddannelser

TEC Ballerup er en af de i alt 12 erhvervsskoler i Region Hovedstaden, som for tiden holder introdage for alle 8. klasser. Dagene er et udstillingsvindue for de mere end 100 erhvervsuddannelser, som findes. Mange unge og deres forældre ved nemlig ikke ret meget om erhvervsskolernes uddannelser.

»Alt for få vælger en erhvervsuddannelse, når de går ud af 9. klasse. Med introdagene vil vi åbne de unges øjne for, at der er brug for faglærte medarbejdere, og at der er en fremtid i at tage en erhvervsuddannelse, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (A) fra Region Hovedstaden, der sammen med erhvervsskolerne og Københavns Kommune er hovedsponsor for introdagene.

TEC-Ballerup---Thomasskolen


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *