Fyrre fingre på flyglerne
Stephanie_Trick_press2-copy.jpg
Koncert I morgen kan man opleve Stephanie Trick og andre dygtige pianister i Baltoppen.

Lørdag 27. september klokken 20 åbner Baltoppen LIVE dørene for en jazz-piano-koncert af de mere sjældne i Danmark, når de kendte Harlem stride pianister fra 20’erne og 30’erne bliver vækket til live.

Den lokale ragtime og swing-pianist Tom Skovgaard fra Skovlunde har de senere år været arrangør og pianist ved adskillige succesfulde ’Piano Battles’, ofte sammen med det unge stortalent Lasse »Boogie« Jensen. Disse battles har blandt andet fundet sted i de lokale jazzklubber, i Baghuset i Ballerup, i Hotel Hvide Hus i Køge samt open air ved Mindeankeret i Nyhavn under Copenhagen Jazz Festival.

De danske piano battlere har efterhånden opbygget et større netværk blandt stride-, ragtime- og boogiepianister i både Europa og USA. Og nu er det endelig lykkedes at overtale det amerikanske stride-fænomen, den unge Stephanie Trick, til at gæste Danmark.

Stephanie Trick har turneret og imponeret både i USA og Europa og har vundet priser for sit fremragende, swingende og autentiske stride-pianospil.

Aftenen byder også på boogie i særklasse ved Lasse »Boogie« Jensen, samt swing og ragtime piano ved italienske Paolo Alderighi og Tom Skovgaard.

Der bliver spillet på to flygler, så man vil også få den sjældne oplevelse at høre swing og boogie med mere som piano duospil.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Fyrre fingre på flyglerne”

  1. Anders Koch siger:

    Jag var där i Ballerup på lördagen 27 september. Underbar musik och underbara musiker. Främst då Stephanie Trick, men dom andra står sig gott.
    Lyckliga Danskar som har fått besök av Stephanie Trick. Hjälp till att sprida hennes namn i Sverige också så att hon blir känd och efterfrågad i Sverige. Vi vill också se och höra henne på svenska scener och läsa om henne i svensk press.

    Söker man Stephanie Trick på svenskspråkiga Google, så får man noll svar. Söker man Stephanie Trick på internationella Google, så får man 9,5 miljoner svar. Hjälp till att sprida hennes namn i Sverige.

    En svensk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *