Fredagsfest i gågaden
esterbrohus-copy.jpg
Ester Brohus giver koncert i Centrumgaden i Ballerup på fredag. Foto: Pressefoto
Open by night I aften er der ’Open by Night’ i Centrumgaden i Ballerup med masser af sjov for børn og skøn musik med Ester Brohus.

Fredag den 26. september er det blevet tid til årets sidste ’Open by Night’ i Ballerup.

Handelsforeningen Centrumgaden har endnu engang sammensat en spændende buket af underholdning for alle aldre. Børn og barnlige sjæle kan møde Ballon Jesper i gaden, hvor han vil lave gratis ballondyr til børnene fra klokken 17.30 og et par timer frem.

BallonJesper-copy

De lidt større børn kan udfordre deres indre cowboy og tage en tur på rodeotyren, der også er ganske gratis – og klar til at kaste både små og store i madrassen.

Biblioteket holder ligesom butikkerne ekstraordinært længe åbent og inviterer blandt andet alle børn med på skattejagt på Børnebiblioteket.

De har også børneteater på programmet klokken 17, hvor teater Nocando viser ’Min Første Bedste Ven’ for de 3-5-årige. Efterfølgende er der børnevenlig aftensmad i bibliotekets café.

Sjov med Haps og Guffe

Klokken 18 og igen klokken 20 kan man få et godt grin med ’’Danmarks skøreste cowboy’’ Sherif Haps, der skyder på det hele. Med sherifstjerne, seksløber og sin trofaste følgesvend gribben Guffe indtager Sherif Haps scenen i fuldt firspring.

Sherif-Haps-foto-copy

Der er fart over feltet, når sheriffen fra det vilde vest og hans charmerende grib blænder op for deres underholdende show.

Sherif Haps har fået Guffe af en indiansk medicinmand. Guffe er en grib, men medicinmanden har fortryllet Guffe, så den tror, at den er en papegøje og snakker løs hele tiden. Sherif Haps får derfor sin sag for overfor Guffe, der er mere end hurtig i replikken.

Countrydronningen

Klokken 19 overlader Haps og Guffe scenen til Danmarks ukronede countrydronning Ester Brohus, der vil spille et bredt udvalg af egne sange, hvor der altid er knyttet små fine anekdoter til.

Der er også plads til Esters egne favoritter fra store udenlandske kunstnere, gospelsange og ikke mindst den karakteristiske blues musik, som danner rammen for en musikalske legeplads.

Ester Brohus har sunget og spillet for publikummer i hele Danmark, lige fra små lokale scener til de helt store festivaller. Ikke to koncerter er ens.

»Vi spiller, fordi vi ikke kan lade være,« plejer Ester at sige, og det er præcis derfor, en aften med Ester Brohus altid er noget særligt.

Open by Night varer fra klokken 17 til 21.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *