Delebilen er kommet godt fra start
Delebil-copy.jpg
Delebilen har fast plads i den første bås på Banegårdspladsen ud mod Linde Alle og Centrumgaden. Foto: Arkivfoto
Transport I løbet af projektets første to måneder, har delebilen på Banegårdspladsen i Ballerup været udlånt en tredjedel af tiden.

Den delebil, der siden midten af juni har haft fast plads på Banegårdspladsen i Ballerup, lader til at være påskønnet. I løbet af de første to måneder har delebilen i Ballerup været ude at køre i 31 procent af tiden.

Delebil_-_case-copy

Én af bilens brugere er Bjarke Hvass fra Ballerup, der har droppet tanken om egen bil og i stedet valgt delebilsordningen i kombination med offentlig transport og cykel.

»Hvis jeg havde min egen bil, ville jeg nok tage den til det meste. Delebilen gør, at jeg i højere grad bruger cykel og kollektiv transport,« siger Bjarke Hvass og fortsætter:

»Jeg har ikke behov for en bil i det daglige. Jeg har heller ikke lyst til at prioritere den i budgettet, og ordningen fungerer godt for mig – især nu, hvor der er kommet en bil tæt på, hvor jeg bor. Så er det nemt at hente og aflevere den.«

Biler langs rute 350S

Delebilen på Banegårdspladsen i Ballerup er én af 11 delebiler langs ruten for bus 350S. Bilerne er fra Delebilfonden LetsGo, og bag projektet står Region Hovedstaden, Movia og fem kommuner – herunder Ballerup – der forsøger at mindske trængslen på vejene med blandt andet denne delebilsordning.

LetsGo har takket være placeringen fået flere nye medlemmer i Ballerup, og de skruer yderligere op for kampagnen ved i en periode at tilbyde gratis tilmelding til ordningen, hvis man har et rejsekort eller periodekort.

Læs mere på deres hjemmeside: www.letsgo.dk


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *