Mindeord – Kirsten Christiansen
Dødsfald Lørdag den 28. september modtog FDF Skovlunde den sørgelige meddelelse, at Kirsten Christiansen var gået bort efter kort tids sygdom.

Vi vidste godt, at Kirsten var syg, men ikke at det var så alvorligt fat.

Kirsten blev 80 år. I 40 år – det halve liv – var Kirsten med i FDF Skovlunde. Som ung stiftede hun familie i Lilletoften i Skovlunde og i 1973 blev Kirsten trukket med ind i FDF Skovlunde af hendes dreng.

Fra det tidspunkt var Kirsten i den grad med. Til børnemøder, weekendlejre, landslejre, fjeldture osv.

Gennem 40 år leverede en Kirsten en enestående indsats i FDF. Stort set hvert eneste år holdt Kirsten sit ugentlige møde for især de mindste medlemmer – fra 1973 og lige indtil sidste sæson – uge efter uge – år efter år. Og det ugentlige børnemøde og lejrturene er kernen i FDF – det, der gør det sjovt og det, der giver FDF liv.

Selv når Kirsten ikke var forpligtet som leder var hun altid parat med en hjælpende hånd. Det galdt ikke kun i FDF, men også i mange andre lokale sammenhænge, hvor hun både hjalp og delte ud af sit altid gode humør. Denne indsats blev da også påskyndet, da Kirsten for få år siden blev udnævt til årets Skovlunde Borger .

Kirsten var i arbejdslivet børnehave leder og forstod i høj grad at bruge det udgangspunkt til at tage legen med fra børnehaven og ind i FDF. Der skulle altid være plads til at lege – bare være til og have det sjovt. Det var nok også derfor at børnene holdt så meget af Kirsten.

Æret være Kirstens minde.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *