Når der nu endelig er lidt råderum i budgettet, synes jeg, det er på tide, at I ser lidt på grundskylden her i kommunen, som er tårnhøj.
For nylig så jeg en liste over kommuners grundskylds-niveau i Berlingske Tidende. Her lå Ballerup blandt de 10 dyreste.
Jeg har ellers ikke indtryk af, at vores huspriser overhovedet kan sammenlignes med for eksempel Frederiksberg, Rudersdal, Lyngby-Tårbæk, Hørsholm etc.
Kig på det og se, om I ikke kan sænke ’’promillen’’ og i tilgift tiltrække flere nye borgere og virksomheder.
Kære Jette Nielsen
Jeg er helt enig med dig i dine betragtninger om grundskylden, og derfor har en sænkning af grundskyldspromillen også meget høj prioritet for Venstre ved de igangværende budgetforhandlinger.
Jeg kan kun være enig i ovenstående brev fra Jette, det kan ikke passe Ballerup skal ligge så højt på den liste. Man bør tænke lidt på husejerne, og gøre det attraktivt for os at blive i kommunen. Selv om der er et maks. for hvor meget grundskylden må stige, betyder det jo ikke at man SKAL udnytte den.
Man kan se en liste over grundskyld her: http://www.bolius.dk/saa-meget-stiger-grundskylden-i-2014-2382/.
Så må vi se om vi skal stemme Venstre næste gang, hvis Venstre formår at være med til at holde grundskylden i ro fremover.
Mvh
Keld