DM-sølv til lokal tennispige
tennispiger-copy.jpg
De glade piger med deres flotte sølvmedalje om halsen. Fra venstre er det Celina, Amalie, Laura og Natasja.
tennis Celina Winther Seiding fra Ballerup var i weekenden den 13.-14. september med til at sikre en flot andenplads i danmarksmesterskaberne i tennis for hold.

Celina, der til daglig træner i både Farum og Ballerup Tennisklub, har i denne sæson været fast deltager på Farums DH-hold.

Holdturneringen har strakt sig over hele udendørssæsonen og sluttede med, at de fire bedste hold i hver årgang mødtes til slutspil i Hørsholm Rungsted Tennisklub.

I rækken for U12 piger, hvor Celina Winther Seiding spiller, var de fire klubber: HIK, Farum, Team Aarhus og Birkerød. Celinas hold kvalificerede sig til finalekampene om guld og sølv efter sejre i to singlekampe og en double kamp. Her skulle de møde de meget stærkt spillende piger fra HIK.

Efter nederlag i de to første singlekampe, skulle Celina på den ene bane og hendes holdkammerat Laura på den anden, forsøge at bibeholde spændingen ved vinde deres kampe.

Det klarede begge piger i to meget tætte og spændende kampe.
Således var der lagt op til noget af en gyserafslutning da stillingen efter singlerne var 2-2.

Desværre blev det ikke helt ligeså spændende i doublerne, da Celinas hold tabte begge disse, og dermed endte på en fornem andenplads i danmarksmesterskaberne i tennis for hold.

Som en lille kuriositet skal det nævnes, at Maja Arsovic – også fra Ballerup, har været reserve på holdet, og har spillet og vundet kampe for holdet i løbet af sæsonen, så hele to Balleruppiger har været med til at vinde sølv i årets holdmesterskaber.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *